Kristian Jensen (Svar på replik)

Upplýsingar

Speech type
Svar við athugasemd
Speech number
232
Speaker role
Udenrigsminister, Danmark
Date

Der er ingen tvivl om, at menneskerettighederne i Tyrkiet er under pres. På den ene side er det naturligt, at ethvert land, der oplever, at deres eget militær bomber parlamentet – og det gjorde de under kupforsøget – er nødt til at have et retsopgør med kupforsøgsmagerne. Men det retsopgør skal være målrettet og inden for de rammer af rule of law, altså retssamfundet, som vi kender.

Det, der sker i øjeblikket i Tyrkiet, er stærkt bekymrende: Aviser bliver lukket, fordi de er regeringskritiske; folkevalgte borgmestre bliver fjernet, fordi de tilhører en anden etnisk minoritet end den, som præsidenten bakker op om; der er en lang række indskrænkninger af den almindelige frihed. Derfor er det vigtigt, at vi, samtidig med at vi arbejder sammen med et NATO-land som Tyrkiet, der også er en vigtig partner i forhold til Syrien, så også taler direkte og fast, med fælles stemme om de krænkelser af menneskerettigheder, der ser ud til at foregå i Tyrkiet i øjeblikket.