Nordisk Råds fem priser uddeles 29. oktober i Stadshuset i Stockholm
Nordisk Råds priser er på 350.000 danske kroner og bliver overrakt af sidste års vindere Kim Leine, Sisse Graum Jørgensen, Selina Juul, Pekka Kuusisto og Seita Vuorela under overværelse af den svenske statsminister Stefan Löfven og ministre og politikere fra hele Norden.
Sveriges Television SVT filmer prisuddelingen og studieværterne Jessika Gedin og Kristofer Lundström fra kulturprogrammerne Babel og Kobra interviewer senere på aftenen alle fem vindere i studiet. Programmet "Nordens bästa" sendes på SVT2 fredag den 31. oktober kl. 20 og igen lørdag den 1. november kl. 18.
Programmet sendes også i alle de andre nordiske public service kanaler:
Finland: YLE5 sender porgammet 31. oktober kl. 23.00 og mandag den 3. november kl. 16.25 (med finsk tekst)
Norge: NRK2 sender programmet 1. november kl. 20.00
Danmark: DRK søndag 2. november kl.20.00
Island: RUV sender programmet 5. november kl 22.20.
Interviews med alle nominerede.