Lars Løkke Rasmussen (Svar på replik)

Upplýsingar

Speech type
Svar við athugasemd
Speech number
6
Speaker role
Danmarks statsminister
Date

Da jeg er tilhænger af effektivitet, bliver jeg siddende. Og jeg vil bare erklære mig enig med spørgeren i, at det jo er helt åbenlyst. Nu valgte jeg af hensyn til tiden at fokusere på et pragmatisk emne, hvor jeg tror at der er noget merværdi i et tættere samarbejde – selvfølgelig også fordi ”Nordic Built Cities” er et initiativ, der er taget under dansk formandskab.

Men jeg er sådan set meget, meget enig i, at der også er en dimension af det nordiske samarbejde, der relaterer sig til Arktis – det siger sig selv – hvor jeg ser Arktisk Råd som det naturlige omdrejningspunkt, og hvor det er nyttigt som forberedelse af møderne i Arktisk Råd og på anden vis at have en tæt og koordineret dialog i Norden, så vi så vidt muligt indtager samme positioner.

Arktis er jo, som spørgeren også er inde på, et område, som er, centrum for en stadig større international interesse. Og derfor er det jo vigtigt, at de nordiske værdier også står stærkt i relation til Arktis, så man undgår en militarisering af det område eller i det hele taget undgår, at bestemte supermagter monopoliserer deres tilstedeværelse i Arktis.