Christian Friis Bach (Svar på replik)

Tak for det, vil jeg sige til Paula Bieler. Det er svære spørgsmål, og som FN-ansat må jeg jo henvise til, at det er medlemslandenes opgave fortsat at se på, om de konventioner, vi har, skal udvikles videre. Men hvis jeg fra min position i FN skal give en enkelt kommentar, vil det dog være, at jeg ikke ser noget i flygtningekonventionen, som ikke i dag bør kunne være ligeså relevant og kunne implementeres af de medlemslande, der modtager flygtninge.

Flygtninges rettigheder og beskyttelse er et emne, der er fuldt ud ligeså relevant, som dengang konventionen blev udviklet for 65 år siden - og de nordiske lande var drivkræfter i udviklingen af den konvention. Og de principper, som konventionen står for, er fuldt ud gyldige og anvendelige og stærkt nødvendige i den verden, vi har i dag.

Til Pyry Niemi vil jeg om feministisk udviklingspolitik sige, at det er en stærk nordisk position, og det er en stærk nordisk værdi. Og de nordiske lande har gjort en fænomenal indsats for den globale ligestilling. Vi har nu en endnu stærkere dagsorden med de nye udviklingsmål, bæredygtighedsmålene, for de næste 15 år, hvor ambitionerne for kvinders ligestilling bliver øget til ikke kun til at sikre, at der er lige mange piger og drenge, der kommer i skole – hvad vi næsten har opnået – men til at sikre kvinders fulde ligestilling i alle dele af samfundet. Der ser jeg i den grad en stærk platform for de nordiske lande sammen.

Jeg ser det hver dag i Génève, hvor jeres ambassadører står skulder ved skulder og beskytter kvinders rettigheder. Om det er i Menneskerettighedsrådet eller i den globale sundhedspolitik i Verdenssundhedsorganisationen, er den nordiske stemme klar og tydelig, også når det gælder nogle af de sværeste emner såsom seksuelle og reproduktive rettigheder. Der står de nordiske lande fast og sikkert sammen i den globale dialog, og det er i den grad en nødvendig stemme.

FN kan og bør gøre mere. Min appel gik på, at I så også lader FN gøre det. Det, jeg oplever som leder i FN, er jo, at FN bliver styret ned på enkelte budgetlinjer og enkelte medarbejdere med særskilte mandater for enkelte dele af FN med projektfinansiering, hvilket gør det utrolig svært at udvikle FN til for alvor at kunne møde de udfordringer, som medlemslandene vil have vi skal håndtere. Der er min appel til de nordiske lande, som altid har stået bag FN, og som altid har kæmpet for et stærkere FN, måske at genstarte et nordisk FN-projekt eller i hvert fald at have en nordisk dialog om, hvordan vi kan sikre, at FN for alvor kan arbejde hen imod de globale mål.

Netop vedrørende kvinders rettigheder og nogle af de følsomme emner, når det gælder kvinders rettigheder, er der brug for f.eks. at stå fast på, at alle FN-organisationerne nu har et globalt mandat, og dermed bør og skal alle kunne arbejde målrettet henimod kvinders fulde ligestilling. Og der ligger også en nordisk opgave i at fremme det synspunkt. Tak.