Steingrímur J. Sigfússon (Hovedindlæg)

Fru præsident. På præsidiets vegne vil jeg ganske kort oplyse om, hvordan forslaget her bliver behandlet, og jeg henviser først og fremmest til præsidiets betænkning over medlemsforslaget, som rådsmedlemmerne kan finde i deres papirer eller finde frem.

Præsidiet behandlede i år 2012 et forslag om anerkendelse af Palæstina som en selvstændig stat. På det tidspunkt besluttede præsidiet at afvise forslaget med henvisning til, at det ikke var en opgave for Nordisk Råd at udtale sig om verdens konflikter langt fra Norden. Siden er der sket en udvikling, som der henvises til af forslagsstillerne. Nordisk Råd har taget stilling til Ukrainekonflikten gennem en udtalelse fra temasessionen i Akureyri i april 2014, og desuden har vi jo så flygtningeproblematikken på årets dagsorden, så set i lyset af det kom så et nyt forslag i Stockholm i 2014, som præsidiet siden har arbejdet med.

Der er forslag om en stor debat. Nogle støttede forslaget, flere var kritiske, men uanset det, gav det anledning til en stor debat, hvor bl.a. statsministrene var involveret på sessionen i Stockholm.

Præsidiet har også behandlet sagen på mindst to præsidiemøder, i Lysebu og siden på januarmødet i Åland. For at sige det kort, er der et lille flertal i præsidiet, som foreslår, at Nordisk Råd skal behandle sagen i plenum på sessionen i Reykjavik med debat og afstemning om de tre forslag, som kom frem på præsidiemødet. Nu er der sket en yderligere udvikling i sagen, og nu ligger der to reservationstekster: Reservationstekst 1 af Juho Eerola og flere fra Den Konservative Gruppe og reservationstekst 2 fremlagt i Reykjavik den 27. oktober af Höskuldur Þórhallsson, Marit Nybakk og dem, som står her.