Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á dönsku .

Om Arbejdsgruppen for Fiskerisamarbejdet (AG-Fisk)

AG-Fisk er det operative organ for Fiskeri og Havbruk.

AG-Fisk varetager projektadministrationen for embedsmandsgruppen. Den primære funktion for AG-Fisk er at gennomføre de strategier, som er fastlagt af henholdsvis EK-FJLS (Fiskeri og havbrug) og Nordisk Ministerråd. AG-Fisk har også en rådgivende funktion overfor EK-FJLS (Fiskeri og Havbrug) og Nordisk Minsiterråd.

Mandat

Mandat for Arbejdsgruppen for fiskerispørgsmål under embedsmandskomiteen for fiskeri og havbrug (AG-Fisk)

1. Formål og opgaver

Stk. 1.  AG-Fisk er etableret af embedsmandskomiteen for fiskeri og havbrug (EK-Fisk) i ministerrådet for Fiskeri, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug.

Stk. 2.  AG- Fisk er embedsmandskomiteens operative organ og løser opgaver fra embedsmandsgruppen, herunder

  • At udvikle og iværksætte nye projekter
  • At administrere fiskerisamarbejdets projekter.

Stk. 3.  AG-Fisk rådgiver embedsmandsgruppen og Nordisk Ministerråd i spørgsmål, der relaterer sig til marin ressourceudnyttelse, opdræt og fangst.

Stk. 4.  AG-Fisk skal på vegne af Fiskerisamarbejdet deltage i relevant tværsektorielt samarbejde.

Stk. 5.  AG-Fisk kan – inden for rammerne af fiskerisamarbejdet - selv tage initiativer til drøftelser, projektsamarbejde og andre aktiviteter med eksterne partnere.

2. Medlemmer

Hvert land og selvstyrende område udpeger medlemmer til AG-Fisk fra den politiske fiskeriforvaltning (departementerne) og fra relevante forskningsmiljøer.

3. Sekretariat

AG-Fisk udpeger sin koordinator efter opslag i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds Sekretariats procedurer og under forudsætning af følgende: 

  • At den pågældende er ansat i et forvaltningsorgan i ét af de nordiske lande eller selvstyrende områder.
  • At den pågældende har nødvendige administrative faciliteter til rådighed i forvaltningsorganet, inkl. kontorfaciliteter.
  • At forvaltningsorganet har kontrakt med Nordisk Ministerråds sekretariat om koordinatorfunktionen.
  • At forvaltningsorganet har arbejdsgiveransvaret over for den pågældende.
  • At forvaltningsorganet administrerer fiskerisamarbejdets projekter.
  • At forvaltningsorganet har ansvaret for koordination, forvaltning og udbetaling af de økonomiske projektmidler i Fiskerisamarbejdet. 

4. AG-Fisks formandskab og møder

Stk. 1. Formandskabet i AG-Fisk følger formandskabet i embedsmandskomiteen.

Stk. 2. Formandskabet i AG-Fisk har ansvaret for at løse de opgaver, embedsmandsgruppen har pålagt AG-Fisk.

Stk. 3. Formandskabet i AG-Fisk har ansvaret for, at gruppens egne initiativer bliver drøftet og nødvendig opfølgning besluttet.

Stk. 3. Koordinatoren for AG-Fisk indkalder gruppen til møder efter aftale med formandskabet.

Stk. 4. Koordinatoren for AG-Fisk udarbejder dagsorden til møderne i samarbejde med formandskabet.

Stk. 5. Koordinatoren udarbejder konklusionsresumé af møderne.

5. Mandatperiode

Dette mandat gælder fra godkendelsesdato til 31. december 2020 således at den følger perioden for FJLSs Samarbejdsprogram 2017-2020.