Anders Samuelsen (Svar på replik)

Upplýsingar

Speech type
Svar við athugasemd
Speech number
203
Speaker role
Udenrigsminister, Danmark
Date

Tak for det. Jeg er fuldstændig enig i, at energispørgsmålet i høj grad i den verden, som vi har i dag, også er et sikkerhedsspørgsmål. Det er også en af grundene til, at vi i det danske parlament er i gang med at behandle et lovforslag, som gerne skulle være færdigt før nytår, hvor vi giver mulighed for også at inddrage sikkerheds- og energipolitiske aspekter i forhold til f.eks. ansøgningen vedrørende Nord Stream 2.

Det danske synspunkt er, at i et spørgsmål som f.eks. Nord Stream 2 bør der også være en europæisk fælles holdning, og der har vi i samarbejde med vores svenske venner forsøgt at få en inddragelse fra Kommissionens side. Der er ikke en endelig afklaring på det spørgsmål, og det er der bl.a. ikke, fordi vi godt ved, at der er forskellige synspunkter på det i det europæiske samarbejde. Men det er vigtigt, at vi også inddrager den her type spørgsmål i vurderingen af vores sikkerhedspolitiske situation. Hvad angår Nord Stream 2 helt konkret, er der selvfølgelig tydeligvis interesser i forhold til f.eks. Ukraine.