Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á Danish.

Karakterskalaen i det færøske uddannelsessystem

På Færøerne bruges en karakterskala med karaktererne 12, 10, 7, 4, 02, 00 og -3. Her kan du læse, hvad karaktererne betyder.

I Færøerne bruges den samme karakterskala som i Danmark. Skalaen består af syv karakterer og bruges til at vurdere, i hvilken grad en præstation opfylder målene for faget eller uddannelsen.

Hvad betyder karaktererne i Færøerne?

Den færøske karakterskala består af disse karakterer:

  • 12. Svarer til ECTS-skalaens A.

  • 10. Svarer til ECTS-skalaens B.
  • 7. Svarer til ECTS-skalaens C.
  • 4. Svarer til ECTS-skalaens D.
  • 02. Svarer til ECTS-skalaens E.
  • 00. Svarer til ECTS-skalaens Fx.
  • -3. Svarer til ECTS-skalaens F.

Kan du bruge færøske karakterer i Danmark?

Færøerne bruger samme karakterskala som Danmark. Derfor vil færøske karakterer normalt kunne læses på samme måde som danske karakterer.

Hvis du skal bruge færøske karakterer i forbindelse med optagelse på en uddannelse i Danmark, er det den danske uddannelsesinstitution eller myndighed, der vurderer dine dokumenter.

Kan du bruge udenlandske karakterer på Færøerne?

Uddannelsesinstitutionen kan fortælle dig, hvordan dine karakterer og eksamenspapirer bliver vurderet.

Kontakt myndighed
Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, eller hvis du er stødt på hindringer i et nordisk land, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.