Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Danish.

Nordiske ledere vil gøre Norden til den mest bæredygtige region i 2030

24.09.19 | Nyhet
Iceland's Prime Minister Katrin Jakobsdottir at UN Climate Action Summit 2019

Iceland's Prime Minister Katrin Jakobsdottir at UN Climate Action Summit 2019

Photographer
Scanpix

Islands statsminister Katrín Jakobsdóttir på FN’s klimatopmøde i 2019

"Barren er sat meget højt, men vi vil foregå med et godt eksempel. Det er ikke nok at sætte mål, det handler om at nå dem,” sagde Finlands præsident Sauli Niinistö på FN’s klimatopmøde i New York i går. Herefter fremlagde de nordiske statsministre konkrete planer for, hvordan de nordiske lande kan bidrage yderligere til at leve op til målene i Paris-aftalen.

“Som regering forpligter vi os til at opnå CO2-neutralitet i 2035. Vores mål er kort derefter at blive det første CO2-negative industriland i verden. Barren er sat meget højt, men vi vil foregå med et godt eksempel. Vi er nødt til at sænke vores udledning endnu mere og styrke vores CO2-dræn,” sagde Sauli Niinistö på topmødet. Han tilføjede, at Finland forventer at forbyde kul til energiproduktion i 2029 og fossile brændstoffer til opvarmning i 2030.

Som regering forpligter vi os til at opnå CO2-neutralitet i 2035. Vores mål er kort derefter at blive det første CO2-negative industriland i verden.

Finlands præsident Sauli Niinistö

Finland og Chile står bag Koalitionen af finansministre for klimahandling (Coalition of Finance Ministers for Climate Action), som i dag består af 40 lande og er baseret på de såkaldte Helsinki-principper.

“Klimahandling har brug for alle de værktøjer, som finansministrene ligger inde med. Beskatning og budgettering, offentlige investeringer og indkøb – når disse instrumenter bruges til vores fordel, kan man skabe en CO2-neutral verden,” sagde Niinistö.

Sveriges statsminister Stefan Löfven bekendtgjorde, at Sverige vil fordoble sit bidrag til Den Grønne Klimafond. Sammen med Indien vil Sverige etablere en ledergruppe for industriel omstilling for at sætte skub på den tunge industris omstilling til fossilfri produktion.

Hensigten med FN’s klimatopmøde i 2019 er at højne det globale ambitionsniveau i forhold til at nå målene i Paris-aftalen. Ambitionen er, at landene i forbindelse med COP25 i 2019 skal øge de nationalt bestemte bidrag for at forhindre en temperaturstigning på over 2 °C eller måske endda 1,5 °C. Det kræver, at man på globalt plan reducerer drivhusgasudledningen med 45 procent i løbet af det kommende årti og opnår CO2-neutralitet i 2050.

Klimahandlinger baseret på naturens fulde potentiale

Norges statsminister Erna Solberg sagde, at Norge vil øge sit ambitionsniveau og sine klimahandlinger for at nå verdensmålene og leve op til Paris-aftalen.

“Vi vil styrke vores nationalt bestemte bidrag, der blev fastsat i Paris-aftalen. Vi henstiller andre til at gøre det samme. Derudover vil vi fremlægge en lavemissionsstrategi for FN,” sagde Solberg og tilføjede, at Norge vil leve op til sine forpligtelser i henhold til Paris-aftalen og fordoble sit bidrag til Den Grønne Klimafond.

“Ydermere vil vi blive ved med at yde væsentlig støtte til lande, der reducerer afskovning.”

Solberg henviste til en undersøgelse publiceret af højniveaupanelet for en bæredygtig havøkonomi, som viser, hvordan havene kan udgøre en storskalaløsning. Havbaserede klimahandlinger kan mindske udledningsgabet med helt op til 21 % i 2050.

“En sund og bæredygtig havøkonomi er afgørende for vores muligheder for at bekæmpe de globale klimaforandringer. Det vil resultere i arbejdspladser og fødevaresikkerhed og bidrage til at værne om biodiversiteten,” sagde Solberg.

En sund og bæredygtig havøkonomi er afgørende for vores muligheder for at bekæmpe de globale klimaforandringer.

 

Norges statsminister Erna Solberg

Islands statsminister Katrín Jakobsdóttir sagde, at Island har forpligtet sig til at opnå klimaneutralitet i 2040.

“Håb er det, som vi mest af alt har brug for. Truslen er reel, men det er løsningerne også. Bliver det dyrt? Ja, men en omstilling til rene energikilder var nok den bedste investering, vi nogensinde har foretaget, både hvad angår vores økonomi og vores livskvalitet,” sagde Jakobsdóttir.

... en omstilling til rene energikilder var nok den bedste investering, vi nogensinde har foretaget, både hvad angår vores økonomi og vores livskvalitet.

 

Islands statsminister Katrín Jakobsdóttir

Danmarks statsminister Mette Frederiksen sagde, at Danmark har bevist, at rene energikilder sagtens kan gå hånd i hånd med fremgang, og at ”nu har vi besluttet at hæve barren yderligere”.

“Sidste år vedtog et enigt folketing at opnå klimaneutralitet med en nettoudledning på nul senest i 2050. I år satte min nydannede regering et endnu højere mål. En reduktion på 70 procent af vores drivhusgasudledning i 2030 – tænk, hvis det kan lade sig gøre,” sagde Frederiksen.

“Vi vil fordoble vores indsats for skovrejsning i Danmark.”

“Hvis det ikke er svært, er det ikke ambitiøst nok,” sagde Frederiksen og tilføjede, at ”begge mål vil være juridisk bindende”.

En reduktion på 70 procent af vores drivhusgasudledning i 2030 – tænk, hvis det kan lade sig gøre.

Danmarks statsminister Mette Frederiksen

Den fælles erklæring fra de nordiske statsministre på FN’s klimatopmøde 2019 er, at Norden har som mål at være den mest bæredygtige og integrerede region i verden i 2030.