Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Danish.

Nordisk Råd har besøgt de nordiske demokratifestivaler

I 1952 blev samarbejdet mellem de nordiske landes parlamenter lagt i officielle rammer. Således kan Nordisk Råd i år fejre sit 70 års jubilæum.

Nordisk Råd har denne sommer turneret de 5 nordiske demokratifestivaler med en debatrække, der har taget et særligt kig på hvad fremtiden for det nordiske samarbejde skal byde på. Debatrækken er en del af markeringen af Nordisk Råds 70års jubilæum.

Fra Bornholm, over Almedalen, til Arendal, SuomiAreena og Fundur folksins. Nordisk Råds demokratistafet sluttede sin sommerturné på Fundur folksins på Island, hvor vigtigheden af et nordisk samarbejde om miljø og klima blev sat på dagsordenen. Hen over sommeren er vigtige temaer som uddannelse på tværs af grænser, sikkerhedssituationen i Norden, grænseoverskridende kriminalitet og miljø og klima blevet debatteret. Læs mere om temaerne, se highlights og find links til alle debatterne i deres fulde længde herunder.

Folkemødet

Første stop på sommerturnéen var Folkemødet på Bornholm i Danmark. Her diskuterede vi de grænseløse Nordiske uddannelsesmuligheder. For COVID19 blotlagde nemlig, at det åbne og grænseløse Norden ikke altid er så grænseløst. Hvordan sikrer politikerne, at unge har tillid til, at de kan studere i nabolandene i fremtiden uden at bommen igen går ned? Og hvilke fordele giver det den enkelte unge og samfundet som helhed, at unge kan studere i de andre nordiske lande?

 

Se highlights fra debatten her:

Almedalsugen

Næste stop var Almedalsugen i Sverige. Her blev der diskuteret 'nordic crime'. De kriminelle miljøer vokser, særligt i Sverige, som ligger i toppen i Europa, når det kommer til skuddrab. Hvordan bekæmper vores nordiske naboer kriminalitet? Hvordan samarbejder politiet på tværs af landegrænser for at forhindre volden i at sprede sig?

Se highlights fra debatten her:

SuomiArena

Herefter gik turen til Finland og SuomiArena, hvor sikkerhedssituationen i Østersøregionen og Nordeuropa blev diskuteret. Den russiske invasion af Ukraine forstyrrer hele den internationale sikkerhedsorden. Hvor står Norden nu – og hvor er vi på vej hen? Hvilke foranstaltninger bør de nordiske lande træffe for at sikre fred og stabilitet i vores region?

Se highlights fra debatten her:  

Arendalsugen

På Arendalsugen i Norge blev der også diskuteret sikkerhedspolitik. Hvordan skal de nordiske lande sammen reagere på russisk aggression, og hvilke foranstaltninger skal de nordiske lande tage for at sikre fred og stabilitet i vores region?

Se highlights fra debatten her:

Fundur fólksins

Sommerturnéen sluttede på Island under Fundur fólksins, hvor behovet for en fælles nordisk klimapolitik blev diskuteret. Vil det gøre det nemmere at nå målet om et bæredygtigt Norden? Og hvordan sikrer vi, at de politiske beslutninger afspejler perspektiverne hos børn og unge, som er dem, der bliver ramt hårdest af klimaforandringerne?

 

Se highlights fra debatten her: