Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Dansk.

Klima, køn og forbrug – kønsnormer er en hindring for den grønne omstilling

01.12.22 | Arrangement
Mann i butikk
Fotograf
Johnér
Kom til morgenseminar og bliv klogere på seneste forskning fra Nordisk Ministerråd om køn og bæredygtigt forbrug.

Informasjon

Dato
01.12.2022
Tid
08:30 - 10:30
Sted

Nordisk Ministerråd
Ved Stranden 18
1061 København
Danmark

Type
Seminar

Ifølge internationale placeringer har de nordiske lande udfordringer med at opfylde en række af FN's bæredygtighedsmål. Især sakker de nordiske lande bagud når det kommer til opfyldelsen af mål nr. 12 om bæredygtigt forbrug og produktion.

Hvordan vi spiser, rejser og forbruger varer og tjenester er en væsentlig kilde til klimapåvirkning i de nordiske lande, men hvorfor er det så så svært at ændre? En del af svaret ligger i vores kønsnormer, viser en ny rapport fra Nordisk Ministerråd.

På dette morgenseminar får du indblik i konklusionerne fra rapporten ” Klima, køn og forbrug – en forskningsoversigt over kønsperspektiver på bæredygtig livsstil”, som netop er udgivet af NIKK på vegne af Nordisk Ministerråd.

Desuden møder du debattører og eksperter, som sammen sætter vores kønsnormer og forbrugsmønstre til debat og peger på, hvordan vi kan skabe en grøn omstilling af det nordiske forbrug.

Inspirationsseminaret er arrangeret af NIKK på vegne af programmet ’Bæredygtig livsstil’, et initiativ finansieret af Nordisk Ministerråd, der har til formål at gøre det lettere for borgere i Norden at træffe bæredygtige valg i deres hverdag.

 

Hold øje med denne side for yderligere information om programmet.

Der er begrænset antal pladser, så tilmeld dig allerede nu.

Praktisk information:

Dato: Torsdag d. 1. december 2022

Tid: 8.30 – 10.30 (kaffe og croissant fra kl 8.15)

Sted: Nordisk Ministerråds sekretariat, Ved Stranden 18, 1061 København