Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á Danish.

Hvordan kan de nordiske lande stå stærkere sammen om beredskab og samfundssikkerhed?

12.12.25 | Viðburður
Hvordan kan de nordiske lande stå stærkere sammen om beredskab og samfundssikkerhed? Det er temaet, når Folketinget den 12. december holder redegørelsesdebat med oplæg fra ministre, eksperter og ordførere.

Upplýsingar

Dagsetning
12.12.2025
Tími
10:00 - 11:30
Gerð
Debatmøde

I lyset af en ny geopolitisk virkelighed, præget af øget sikkerhedspolitisk usikkerhed og voksende behov for robust krisehåndtering, spiller det nordiske samarbejde om beredskab og samfundssikkerhed en stadig vigtigere rolle. De nordiske lande står over for mange af de samme udfordringer – fra hybride trusler til klimarelaterede kriser – og et styrket samarbejde er afgørende for både national og regional sikkerhed.

Fredag den 12. december holder Folketinget en redegørelsesdebat med fokus på, hvordan dette samarbejde kan udvikles yderligere. Debatten finder sted i Landstingssalen på Christiansborg kl. 10.00–11.30 og modereres af Verner Kristiansen.

Dagen indledes med velkomst ved delegationsformand Lars-Christian Brask, efterfulgt af oplæg fra ministeren for nordisk samarbejde, Morten Dahlin (V), og beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V). Herefter følger faglige perspektiver fra lektor Rasmus Dahlberg, Roskilde Universitet, og major og ph.d. Mikkel Storm Jensen fra Forsvarsakademiet.

Ordførerne får derefter mulighed for korte kommentarer, inden ministrene og forskerne deltager i en paneldiskussion med spørgsmål fra parlamentarikere og gæster i salen. Debatten afsluttes med bemærkninger fra delegationsformand Lars-Christian Brask.

Arrangementet er åbent for tilhørere og kan følges direkte på Folketingets tv-kanaler. Tilmelding er mulig frem til dagen før kl. 11.00.