Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Danish.

Nordisk samarbejde hjælper indvandrerkvinder ind på arbejdsmarkedet

22.05.19 | Nyhet
Kvinde på cykel
Photographer
Yadid Levi
Med en ny guide i hånden får kommuner og styrelser et redskab til at forbedre integrationen og få flere indvandrerkvinder ind på arbejdsmarkedet. Potentialet er stort, hvis det lykkes – for kvinderne, for deres børn og for samfundet.

- De nordiske lande ligner hinanden. Derfor giver det mening at dele erfaringer. Det bliver muligt med guiden, som giver indblik i indsatser, der virker i forhold til at integrere indvandrerkvinder på arbejdsmarkedet, siger Catrine Bangum, seniorrådgiver i Nordisk Ministerråd. Baggrunden for guiden ”Veje til beskæftigelse for flygtninge- og indvandrerkvinder” er, at arbejdsmarkedsdeltagelsen er lav blandt flygtninge- og indvandrerkvinder, og at der i de nordiske lande er stor efterspørgsel på arbejdskraft. Viden fra de nordiske lande viser desuden, at en vellykket integration af kvinderne på arbejdsmarkedet også forbedrer integrationen af deres børn. Det er de positive effekter, guiden skal styrke og understøtte.

Best practice der virker    

Der er i løbet af de seneste år blevet søsat en række initiativer for at få flere indvandrerkvinder ind på arbejdsmarkedet. Men der har manglet overblik og viden om, hvilke konkrete tiltag og initiativer, som viden og erfaringer peger på er hensigtsmæssige at tage afsæt i på området. Det overblik kommer med guiden. Guiden er tilgængelig for alle, men målrettet specialister og mellemledere på lokalt og statsligt plan, der arbejder med planlægning af lokale eller nationale indsatser i forhold til beskæftigelsesrettet integration.

De nordiske lande ligner hinanden. Derfor giver det mening at dele erfaringer. Det bliver muligt med guiden, som giver indblik i indsatser, der virker i forhold til at integrere indvandrerkvinder på arbejdsmarkedet.

Catrine Bangum, seniorrådgiver i Nordisk Ministerråd

En netværksbaseret kortlægning

Guiden er udarbejdet med afsæt i en netværksbaseret kortlægning af forskning og analyser på feltet i de nordiske lande, samt med input fra praktikere fra landene. Med afsæt i kortlægning er der åbenlyse potentialer ved at investere i at få indvandrerkvinder godt ind på arbejdsmarkedet. Guiden er udarbejdet af Rambølls Management Consulting i samarbejde mellem Rambølls konsulenter i Danmark, Norge Sverige.