Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á Danish.

Vokal Nord

Vokal Nord er et vokalensemble på 16 medlemmer med tilhold i Tromsø, og startede i dets nuværende form i 1997. Med dets kunstneriske leder Ragnar Rasmussen har koret et trygt ståsted og selvsagt udgangspunkt i Nord-Norge.

Her har de deres kerne publikum, og her øser de ud af et overflødighedshorn af sagn, folkemusik, poesi, etniske sprog, kulturere og musikalske udtryk.

Koret arbejder hele tiden meget bevidst omkring deres kunstmusikalske niveau, og har valgt at specialisere sig i moderne nordisk a cappella musik og ældre europæisk musik, især fra barokken.

Korets måske vigtigste opgave er også at udvikle nye måder at kommunikere og præsentere kormusik på. Projektet “Historier fra Nord” er et eksempel på korets kontinuerlige søgen efter et nyt og unikt udtryk til at formidle musikken og at berøre publikum.

Vokal Nord har et ægte ønske om at nå ud til så mange som muligt og det er derfor vigtigt for koret at have konserter og turnéer i eget land så vel som i udlandet, i landsbyer så vel som i storbyer.

Koret har deltaget og klaret sig meget godt i store internationale korkonkurrencer og har desuden udgivet CD’er. Vokal Nord har store planer for de næstkommende år.