Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á Danska.

White night wedding

Brúðguminn (White Night Wedding) fra Island er nomineret til Nordisk Råds filmpris 2008.

Instruktør:

Baltasar Kormákur

Manuskriptforfatter:

Baltasar Kormákur, Ólafur Egill Egilsson Løst baseret på Anton Tjekovs skuespil Ivanov

Producere:

Agnes Johansen, Baltasar Kormákur (Blueeyes Productions)

Distribution Island:

Sena

Internationalt salg:

Celluloid Dreams Pressemateriale

Synopsis - White Night Wedding

Filmen White Night Wedding fortæller historien om Jon, en universitetslærer, der prøver at finde en mening med sit liv og sig selv en lys sommernat på øen Flatey, der ligger i Breiðafjördur i det vestlige Island. White Night Wedding, eller Brudgommen i det islandske, er en dramakomedie om glæden ved livet og søgen efter lykken, men med bittersøde undertoner, for der er aldrig lys uden strejf af skygger.

Om filmen

Dette års største hit i Island indtil nu med over 55.000 solgte billetter, White Night Wedding, er en nutidig historie løst baseret på Anton Tjekovs skuespil Ivanov. Den blev udviklet sideløbende til scene og lærred med samme besætning af ni islandske topkræfter, herunder Hilmir Snær Guðnason (The Quiet Storm), Margrét Vilhjálmsdóttir (Thicker than Water) og Ólafur Egil Egilsson, der var medforfatter på manuskriptet sammen med Kormákur.

Skuespilleren/instruktøren, der deler sin tid næsten ligeligt mellem teater og film, har i mange år tænkt på at bearbejde Ivanov, et skuespil han så en stærk islandsk tilknytning i, selvom det foregår i Rusland i begyndelsen af det nittende århundrede. ”Baltasar har altid sagt, at det, han finder så fængslende ved Tjekovs stykke, er den hårfine grænse mellem drama og farce samt det meget menneskelige hos figurerne, der bare er almindelige mennesker med almindelig følelser og fejl“ sige producer Agnes Johansen.

I Kormákur og Egilssons pen drejes stykket til en romantisk komedie, der foregår i nutidens Island. Det er historien om Jon, en midaldrende professor, der står for at skulle giftes for anden gang med en kvinde, der er halvt så gammel, som han selv. Da gæsterne begynder at strømme til øen, hvor brylluppet skal holdes, begynder brudgommen at få kolde fødder. ”Filmen er let og lys, lidt som en moden 101, Reykjavik,” siger Agnes Johansen. ”Det er også den rigtige film for Baltasar at lave efter de mørkere A Little Trip to Heaven og Jar City.”

På Island, hvor nationale komedier er en sjældenhed, og hvor Kormákur er en stjerne, blev White Night Wedding straks et hit, da det kom frem i januar 2008. Filmen styrkede også sceneversionen på Reykjaviks nationalscene, hvor stykket gik fra jul 2007 til april 2008. ”Det er første gang nogensinde, et stykke af Tjekov har været en kassesucces i Island,” siger Agnes Johansen.

Baltasar Kormakur - Instruktør/Forfatter/Producer

Baltasar Kormákur er født i 1966 ind i en kunstnerisk familie af en catalansk far og en islandsk mor. Han er uddannet som skuespiller fra Islands akademi for de skønne kunster i 1990 og er siden da blevet en førende skikkelse blandt den nye generation af islandske skuespillere. Han har både derhjemme og i udlandet arbejdet sammen med filmskabere som fx Fridrik Thór Fridriksson (Angels of the Universe) og Hal Hartley (No Such Thing). Som sceneinstruktør har han sat over en halv snes stykker fra det klassiske repertoire op samt musicals som fx Hair og Rocky Horror Picture Show.

Han debuterede som filmskaber/manuskriptforfatter i 2000 med 101 Reykjavik med Victoria Abril i hovedrollen. Filmen blev et internationalt hit og vandt prisen som årets fund i Toronto samme år. Samme år oprettede Kormákur sit eget selskab, Blueeyes Productions, sammen med sin kone, Lilja Palmadottir, for at kunne koncentrere sig om at skrive manuskripter og instruere og producere film. I 2002 instruerede han The Sea og blev 3 år senere lokket til Hollywood for at lave A Little Trip to Heaven med Forest Whitaker i hovedrollen.

Tilbage på de hjemlige græsgange i 2006 gav Kormákur Island dets største nationale hit nogensinde, Jar City, der vandt kategorierne bedste film og bedste instruktør på 2006 Edda Awards (den årlige filmpris i Island) og blev Islands kandidat til Oscarpriserne. Filmen blev solgt over hele verden, inklusive Amerika, Storbritannien og Frankrig.

I år er den alsidige Kormákur gået tilbage til skuespillet og spiller med i actionkomedien Reykjavik-Rotterdam af kollegaen og filmskaberen Oskár Jonasson (Remote Control). Filmen er i øjeblikket under postproduction. Kormákur gik umiddelbart efter i gang med at optage sin anden engelsksprogede spillefilm som instruktør. Actionthrilleren Run for her Life, hvor optagelserne startede i USA midt i juni, har Dermot Mulroney og Diane Kruger i hovedrollerne. Den er coproduceret af Blueeyes Productions.

Siden oprettelsen af Nordisk Råds Filmpris i 2005 er Kormákur hvert eneste år blevet udpeget som Islands kandidat; første år som producer af Silja Hauksdóttirs Dís, i 2006 som producer/forfatter/instruktør af A Little Trip to Heaven og sidste år som producer/forfatter/instruktør af Jar City.

Ólafur Egilsson - Forfatter

Ólafur Egilsson, der blev uddannet som skuespiller fra Islands University of Arts i 2002, er et multitalent; skuespiller/instruktør/kostumetegner og nu manuskriptforfatter samt med i Islands fejrede Vesturport teatergruppe.

Han er lige alsidig som komiker og karakterskuespiller, og hans roller spænder fra Mack the Knife og Mr. Peachum i to forskellige produktioner af ”Die Dreigroschenoper”, Tybalt i Vesturports roste udgave af ”Romeo og Julie” samt Fagin i ”Oliver Twist”. Han har instrueret adskillige af sine egne teaterproduktioner, bl.a. "Crowd Pleaser" af Jon Atli Jonasson og "Heart of a Dog", en bearbejdning af Bulgakovs novelle. Som etableret kostume- og kunstnerisk designer til både teater og film har han arbejdet på Hrafn Gunnlaugssons "Witchcraft" og sceneriet til "Grease" og "Fame". White Night Wedding, en coproduktion med Baltasar Kormákur, var hans første filmmanuskript.

Agnes Johansen - Producer

Den tidligere tv-vært for børneprogrammer, Agnes Johansen, blev i 1991 udnævnt til programdirektør for børneprogrammer på den uafhængige tv-station, Kanal 2, hvor hun var frem til 1996. Fra 1996 til 1997 arbejdede hun på freelancebasis på en række forskellige projekter i Polen og England, hvor hun endte som produktionschef hos Saga Film.

Hun var Islands repræsentant på Eurimages og var involveret i udviklingen og promoveringen af forskellige projekter herunder Magnus Schevings Lazytown. Hun mødte Baltasar Kormákur i 2001 og arbejdede som linjeproducer på hans film The Sea. Hun kom til Blueeyes Productions i 2002. Hendes produktions- eller coproduktionsmeritter for Blueeyes omfatter Sólveig Anspachs Stormy Weather, Silja Hauksdottirs Dis, Kormákurs A Little Trip to Heaven (2005), Jar City, White Night Wedding og Reykjavik-Rotterdam. Agnes Johansen blev Islands "producer i udvikling" i 2004.