Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á Danish.

AFR

AFR
Da AFR sammen med en anden film vandt hovedprisen, VPRO Tiger Award, på den seneste internationale filmfestival i Rotterdam, beskrev juryen filmen som en "gennemarbejdet, polemisk film med et koncept som sætter fokus på sammenblandingen af virkelighed og fiktion".

Da han skulle instruere sin første film ville Morten Hartz Kaplers lave en debatskabende film som også ville få folk til at reflektere:

"Jeg lagde en gang mærke til en skandinavisk forfatter som sagde: 'Hvis der er noget som skræmmer dig fordi det kan true demokratiet eller ødelægge dit liv, så skal du skrive om det. For så har du fat i noget vigtigt.' Det har jeg ikke glemt, og det fik mig til at lave filmen", sagde Kaplers.

I filmen AFR (Anders Fogh Rasmussens initialer) blander Morten Hartz Kaplers filmklip fra sin egen barndom med dokumentariske klip og citater fra kendte politikere (blandt andre Kofi Annan, Romano Prodi, Pia Kjærsgaard) for at skabe en fiktion om et påstået attentat mod den danske statsminister udført af en fanatisk anarkist.

Kaplers, som selv spiller rollen som den unge, venstreorienterede mand, siger at han udlånte sit ansigt til rollen "af nødvendighed" på grund af filmens kunstneriske idé.

AFR er både et forsøg på at udforske manipulationens magt i de moderne massemedier og et rent melodrama. Filmskaberen vil fortsætte med at arbejde med denne genre sammen med producenten Meta Louise Foldager fra Zentropa.

Instruktør/manuskriptforfatter Morten Hartz Kaplers

Danske Morten Hartz Kaplers (født 1971) var kurator for internationale kunstudstillinger samt trapezkunstner i 1990'erne.

Derefter studerede han ved FAMU, filmskolen i Prag. Han instruerede flere kortfilm som eksempelvis 'Sisyfos´ verden' som vandt kortfilmkonkurrencen Close Up i 1997, 'Kærlighed og magt' i 2001 og 'Orkidé' i 2003. AFR er den første spillefilm han instruerer.

Manuskriptforfatter Allan Milter Jakobsen 

Allan Milter Jakobsen (født 1970) studerede psykologi ved Københavns Universitet i 1990 og skiftede til grafisk design midt i 90'erne.

Parallelt med forskellige jobs som fængselsbetjent, hjælper og taxachauffør gik han på skrivekurser. Da han mødte manuskriptforfatteren Morten Hartz Kaplers skiftede han hurtigt til manuskriptskrivning.

De arbejdede sammen om AFR fra 2003 til 2007. I år har forlaget People's Press udgivet hans første roman 'Mand i parcelhus'.

Producent Meta Louise Foldager

Meta Louise Foldager (født 1974) har studeret filmvidenskab ved Københavns Universitet.

Hun arbejdede som producent hos Nimbus Film fra juni 2002 til december 2005 hvor hun var leder af produktionen af Nikolaj Arcels 'Kongekabale', 'De fortabte sjæles ø' og Ole Christian Madsens 'Engle i hurtig bevægelse'.

I januar 2006 kom hun til Zentropa for at afløse Vibeke Windeløv som producent af Lars von Triers film. Siden da har hun produceret hans internationale succes 'Chefen for det hele' og samarbejder nu med von Trier om hans første gyserfilm 'Antikrist' som publikum afventer med spænding.

Foldager har kendt Nikolaj Arcel siden 'Kongekabale' og producerer nu hans kommende film 'Caroline Mathilde'. Desuden har hun samarbejdet med Morten Hartz Kaplers (AFR), Omar Shargawi med dansk/arabiske 'Ma Salami Jamil' som får premiere til efteråret og Pernille Fischer Christensen, hvis anden spillefilm efter 'En soap', 'Drenge og piger danser', får premiere i foråret 2008.

Marie Louise Foldager fik Natsværmerprisen i 2004. Prisen gives til et lovende talent inden for den danske filmindustri.