Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Dansk.

Nordiske ministre mødes om corona-pandemi

19.03.20 | Nyhet
Christine Peterson/SIPA/Ritzau Scanpix
Fotograf
Christine Peterson/SIPA/Ritzau Scanpix

  

I lyset af den seneste udvikling med COVID-19 blev der i dag afholdt videomøde i Nordisk Ministerråd om status og håndtering af corona i de nordiske lande.

Social- og sundhedsministre fra de nordiske lande, deltog på det uformelle videomøde om COVID-19, som fandt sted i dag, i regi af Nordisk Ministerråd for Social- og Sundhedspolitik. I forbindelse med, at Danmark i år har formandsskabet for Ministerrådet, var den danske sundheds- og ældreminister, Magnus Heunicke vært for mødet.

På mødet orienterede ministrene hinanden om, hvordan de nordiske lande hver især håndterer den enorme udfordring, Norden står overfor med COVID-19. En udfordring der er en trussel mod folkesundheden og sundhedssystemerne i Norden og globalt. 

De nordiske landes velfærdsmodeller ligner hinanden så meget, et det er muligt at lære af hinandens indsatser inden for sundhedssystemet. Det bruger vi nu også til at bekæmpe Covid-19. 

Generalsekretær i Nordisk Ministerråd, Paula Lehtomäki

Indsatsen mod COVID-19

På videomødet blev status på epidemien i de nordiske lande drøftet, herunder antallet af personer med behov for intensiv pleje og smittede børn og unge. Nationale tiltag i indsatsen mod COVID-19 og snitflader til indsatsen i EU var også blandt emnerne på dagsordenen. Vigtigheden af deling af viden om indsatser, der virker, kan ikke undervurderes, fremhæver generalsekretær i Nordisk Ministerråd, Paula Lehtomäki:

- De nordiske landes velfærdsmodeller ligner hinanden så meget, et det er muligt at lære af hinandens indsatser inden for sundhedssystemet. Det bruger vi nu også til at bekæmpe Covid-19. 

Videomøde om Corona. Dansk sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke.
Fotograf
Mikael Carboni Kelk