Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Danish.

Vi skal forebygge ulighed i kommende kriser

25.05.20 | Nyhet
.
Photographer
AaAbacaRitzau Scanpix
De mennesker, der i forvejen er udsatte socialt eller sundhedsmæssigt, bliver ramt hårdest i krisetider. Det skal vi forebygge i de nordiske lande ved at dele vores erfaringer fra coronakrisen, mener Nordisk Råds Velfærdsudvalg. 

- Familier med rusmiddelsproblemer, selvmordstruede unge og voldsramte kvinder, er nogle af de mennesker coronakrisen rammer hårdt. Det skal vi i Norden lære af og blive bedre til at håndtere under fremtidige kriser, siger Bente Stein Mathisen, formand for udvalget for Velfærd i Nordisk Råd. Derfor opfordrer udvalget i en fælles udtalelse til øget nordisk samarbejde på velfærdsområdet.  

 

Vi skal bekæmpe vold mod kvinder

Velfærdsudvalgets udtalelse skal også ses i sammenhæng med ligestillingsministrenes møde i Nordisk Ministermøde den 12. maj 2020, hvor ligestillingsministrene tilkendegav deres ambitioner for et kriseberedskab, med fokus på at sikre ligestilling mellem køn og beskytte udsatte grupper. Udvalgsmedlem Nina Sandberg hilser dette velkomment og siger:


- Norden ses af mange som en region der er langt, når det gælder ligestilling mellem kønnene. Desværre er vi ikke langt nok. Det ses tydeligt under coronakrisen, hvor fx vold mod kvinder i hjemmet er steget. Behovet for internationalt samarbejde er blevet endnu tydeligere under coronapandemien. Vi vil ikke have, at ydre kriser skaber social ulighed eller større kønsforskelle. Et inkluderende, ligestillet og sammenhængende region er tjent med en kriseberedskabskommission.     

Familier med rusmiddelsproblemer, selvmordstruede unge og voldsramte kvinder, er nogle af de mennesker coronakrisen rammer hårdt. Det skal vi i Norden lære af og blive bedre til at håndtere under fremtidige kriser

Bente Stein Mathisen, formand for udvalget for Velfærd i Nordisk Råd

Ungdomsarbejdsløshed kan stige

Børn og unge oplever også coronakrisens negative konsekvenser. Og meget tyder på, at særligt dem, der i forvejen har det svært, rammes hårdere, påpeger Ungdommens Nordiske Råd:

- Udsatte børn og unge har det ekstra svært i disse corona-tider. Fx i hjem med misbrug af rusmidler eller psykiske udfordringer. De børn og unge skal vi som samfund blive endnu bedre til at beskytte i krisetider i fremtiden gennem et nordisk samarbejde. Derfor bakker vi op om Nordisk Råds Velfærdsudvalgs udtalelse til ligestillingsministrene, siger Dag Henrik Nygård og Margrét Steinunn Benediktsdóttir fra Ungdommens Nordiske Råd         

Læs hele udtalelsen her

Corona-krisen berører alle dele af samfundet og har enorme menneskelige konsekven-ser. Den viden og erfaring, der allerede nu eksisterer i Norden om konsekvenserne af corona-krisen på velfærdsområdet, har vi i de nordiske lande en stor forpligtigelse til at reagere på. Vi skal lære af hinandens håndtering, viden og best practice, så vi næste gang, når pandemien eller en anden krise rammer os, kan skærme vores børn, ældre og andre udsatte grupper bedre og sikre, at ligestilling mellem kønnene også i krisetider prioriteres højt.

 

Stigende arbejdsløshed og øget forbrug af alkohol og andre rusmidler er de helt åben-lyse symptomer på krise i samfundet. Men dertil kommer også de mere usynlige symp-tomer på krise for blandt andet børn i udsatte familier, kvinder der udsættes for vold i hjemmet og mennesker med sindslidelser. For grupper som disse har situationen været særlig tung. Nedlukningen af daginstitutioner, skoler og andre tilbud til børn og unge har gjort det svært at opspore og hjælpe børn og unge i mistrivsel. Krisecentre for voldsramte kvinder har meldt om overbelastning, og ensomhed og generel dårlig men-tal sundhed har været en realitet for mange.

Udsatte borgere i Norden har mange steder oplevet et frit fald, hvor de etablerede hjælpeforanstaltninger har været sat ud af funktion, og hvor ingen har kunnet gribe dem. Ligestillingen mellem mænd og kvinder i de private hjem tyder også på at lide under krisen, og hjemmeskoling og pasning af børn er tilfaldet mange kvinder, der pa-rallelt hermed også har skullet passe deres almindelige jobs.

 

Alle nordiske lande har afsat penge til at imødegå mange af disse dystre realiteter og håber at kunne afbøde virkningerne af dem både på den lange og den korte bane. Ud-valget for Velfærd i Norden hilser alle tiltag, der skal afbøde krisens konsekvenser på social-, sundheds- og ligestillingsområdet meget velkommen. Corona-krisen kender ingen landegrænser og understreger i al dens alvor nødvendigheden af, at de nordiske landes indsatser samordnes og koordineres. Udvalget støtter derfor entydigt op om oprettelsen af en uafhængig nordisk kriseberedskabskommission.

 

Udvalget for Velfærd i Norden, Nordisk Råd