Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Danish.

Migranter må få flere digitale kompetencer

10.12.21 | Nyhet
Digitalisering
Photographer
Maud Lervik
Nordiske integrationsministre og arbejdsministre har netop været samlet for at drøfte, hvad de kan lære af hinanden, når det kommer til løsninger, der skal få migranter med manglende digitale færdigheder ind på arbejdsmarkedet. Vært for det digitale møde var det finske formandskab i Nordisk Ministerråd.

De nordiske ministre inden for integration og arbejdsmarked har netop mødtes. På det uformelle ministermøde blev der sat fokus på udfordringer og løsninger i forbindelse med at få migranter ind på arbejdsmarkedet, der i stigende grad digitaliseres. Ministrene blev præsenteret for rapporterne The Future of Work in the Nordic Countries and Digital Transformations of Traditional Work in the Nordic Countries fremlagt. Indsigter herfra viser, at der bliver færre rutinebaserede jobs, samtidig med at arbejdsmarkedet bliver mere automatiseret og digitaliseret i Norden. Det er et problem for en del migranter, der netop mangler disse digitale kompetencer. Både dem, der står uden for arbejdsmarkedet, samt dem som har jobs, der vil forsvinde i fremtiden. 
 

Dette ministermøde er en fremragende mulighed for at få indsigt i de løsninger, de nordiske lande har skabt til at forbedre integreringen, lyder det således fra vært og

Tuula Haatainen, arbejdsminister i Finland

Der skal sættes ind for at opnå vision 2030 

De Nordiske statsministre har vedtaget Vision 2030 – Norden skal blive verdens mest integrerede og bæredygtige region. Selvom Norden er godt på vej, er der steder, hvor der er udfordringer. Nordisk Ministerråds egen Baseline-rapport viser nemlig, at den beskæftigelsesrettede integration af ikke-EU-borgere i Norden står frem som en markant udfordring.Beskæftigelsesgabet viser forskellen mellem andelen af personer i alderen 25-64 år, der er arbejdsløse eller inaktive, blandt personer født uden for EU, sammenlignet med den samme andel blandt personer født i landet. I 2019 udgjorde beskæftigelsesgabet næsten 17 procentpoint, hvilket har været situationen i over en længere årrække. I den nyeste måling fra 2020 er gabet steget til 18,3 procentpoint, hvilket er den største forskel, som er målt i 15 år. Det er derfor vigtigt, at de nordiske lande kan hente inspiration af hinanden til at ændre dette billede.


- Med en succesfuld integrationspolitik, kan vi få alle involveret i transformation og høste teknologi, der også øger servicen. Dette ministermøde er en fremragende mulighed for at få indsigt i de løsninger, de nordiske lande har skabt til at forbedre integreringen, lyder det således fra vært og arbejdsminister i Finland Tuula Haatainen.
 

Inspirere hinanden

Der er nuanceforskelle på udfordringerne i de nordiske lande samt, hvordan de enkelte lande løser disse på. Det er netop disse forskellige løsningmetoder, det finske ordførerskab ønskede at få på bordet, så man lade sig inspirere af hinanden. På mødet kom det fx frem at coronakrisen har vist, at kvinder er særlig udfordret i forhold til at have de digitale kompetencer, arbejdsmarkedet efterspørger. Et bud herpå er, at kvinder statistisk set har ikke samme adgang til digitale platforme og pc’ere som mænd. Generelt var der  enighed om at fremadrettet at drøfte digitalisering i uddannelse og kompetenceløft rettet mod både migrantkvinder og mænd fremadrettet på og udenfor arbejdsmarkedet.      

 

Ministermødets deltagere 
 

  • Tuula Haatainen, Arbetsminister i Finland
  • Anders Ygeman, Integrations- og migrationsminister i Sverige
  • Hadia Tajik, Arbeids- og inkluderingsminister i Norge
  • Mattias Tesfaye, Udlændinge- og integrationsminister i Danmark
  • Guðmundur Ingi Guðbrandsson, Social- og arbejdmarkedsminister i Island
  • Paula Lehtomäki, Generalsekretær i Nordisk Ministerråd



Gæster 
 

  • MEP Ms. Miapetra Kumpula-Natri
  • Senior Researcher Jon Erik Dølvik, Fafo Research Foundation
  • Professor Tomas Berglund, Gothenburg University
  • Seniorforsker Lars Østby, Statistisk Sentralbyrå