Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Danish.

Verden vil ikke nå Agenda 2030-målene uden de unge

04.09.18 | Nyhet
Intens debat i bæredygtighedens tegn

Intens debat i bæredygtighedens tegn

Unge fra Norden og Østersøregionen har været samlet på ungdomstopmødet ReGeneration 2030 Summit, der er finansieret af Nordisk Ministerråd og NORDBUK. Her har de lanceret et manifest, hvor de ser sig selv som nøglespillere til at opnå Agenda 2030, verdensmål 12; ansvarligt forbrug og produktion. Samtidig kræver de handling fra politikere, erhvervsliv og borgere.

The challenges are obvious. The goals are already there. Now is the time for us, the young generation, to act. We do it by the ReGeneration 2030 movement, sagde ordførende for styregruppen Simon Holmström, da han åbnede ungdomstopmødet Regeneration 2030 Summit på Åland. Her har unge fra Norden og Østersøregionen været samlet i tre intense sensommerdage i bæredygtighedens tegn. Unge og ungdomsorganisationer har diskuteret innovative løsninger til at gennemføre indsatser, der muliggør de globale målsætninger for Agenda 2030 og verdensmålene for bæredygtig udvikling. Særligt verdensmål 12; ansvarligt forbrug og produktion har været i fokus. På baggrund af ungdomstopmødet har ReGeneration 2030 udviklet et manifest, som skal skabe nye normer for ansvarligt forbrug og produkton. I manifestet ser ungdommen både indad og på andre centrale aktører på bæredygtighedsscenen.

The challenges are obvious. The goals are already there. Now is the time for us, the young generation, to act. We do it by the ReGeneration 2030 movement.

Simon Holmström, ordførende for styregruppen

ReGeneration 2030 stiller krav

I manifestet opstiller ReGeneration 2030 fem krav til politikere, erhvervsliv og borgere, som de mener, skal efterleves for at opnå verdensmål 12. Kravene er:

  • at være deltagende i alle beslutningsprocesser for at kunne promovere 2030 Agenda
  • appellerende og overkommelige tilgange til at udføre bæredygtige valg
  • tilskyndelser til at accelerere og integrere bæredygtig praksis på alle samfundsniveauer
  • gennemsigtighed i produktionskæder
  • at virksomheder, borgere og politiske interessenter samarbejder om en cirkulær økonomi

Unge ser sig selv som nøglespillere

ReGeneration 2030 stiller ikke kun krav til andre, men også sig selv. Ungdomsorganiseringen opstiller derfor i manifestet tre commitments. Her giver de sig selv en nøglerolle som adfærdsagenter på tværs af privatliv, professionel virke og landegrænser. Og tiden er til det, som styregruppens viceordførende Feben Hadgu, understregede på ungdomstopmødet: The world will not reach the SDGs without us. We need the new regeneration in the equation.

Det er en gevinst for Norden og Østersøregionen, at vi har unge, der aktivt engagerer sig i verdensmålene og samarbejder på tværs af landegrænser. Det giver merværdi.
 

Dagfinn Høybråten, generalsekretær i Nordisk Ministerråd

Nordisk Ministerråd tror på de unge

Det er en gevinst for Norden og Østersøregionen, at vi har unge, der aktivt engagerer sig i verdensmålene og samarbejder på tværs af landegrænser. Det giver merværdi, siger generalsekretær i Nordisk Ministerråd Dagfinn Høybråten. Gennem programmet Generation 2030 sætter Nordisk Ministerråd retning for det nordiske samarbejde for at understøtte Agenda 2030 målsætningerne og finansierer hovedparten af ReGeneration 2030 Summit. Med Generation 2030 viser Nordisk Ministerråd en tro på, at verden har brug for unge, som kan motivere andre unge, erhvervslivet, politiske beslutningstagere og meningsdannere til en adfærd, der gør Agenda 2030-målene opnåelige.