Højere videregående uddannelse i Sverige

Studerende
Fotograf
Brooke Cagle / nsplash
Læs om ansøgningsprocedure, ansøgningsfrist, adgangskrav, omregning af karakterer og hvilke dokumenter du skal sende ind for at blive optaget på en videregående uddannelse på et universitet, en högskola eller en yrkeshögskola i Sverige.

Studier på grundniveau og avanceret niveau ved universitet eller högskola betragtes som højere uddannelse. Studier ved erhvervsakademier eller studier på folkehøjskole på eftergymnasialt niveau betragtes også som højere uddannelse.

I Sverige kan du læse en højere videregående uddannelse på et universitet, en högskola eller et erhvervsakademi (yrkeshögskola). Der er ikke nogen stor forskel mellem universiteter og högskolor. På et universitet har du altid mulighed for at søge videre til en forskeruddannelse når du er færdig med din grunduddannelse hvorimod det ikke altid muligt på en högskola.

Derimod er der store forskelle mellem at studere på yrkeshögskola og på universitet/högskola. Her ser du de vigtigste forskelle:

Universitet/högskola

  • Antal år til eksamen: 4-5
  • Erhvervspræget studieretning: Afhængig af uddannelse
  • Teoretisk niveau: Høj
  • Undervisningstimer/uge: 2-10
  • Erhvervslivskontakt: Lille eller ingen kontakt
  • LIA/praktik: Oftest ikke

Yrkeshögskola 

  • Antal år til eksamen: 1-2
  • Erhvervspræget studieretning: Ja
  • Teoretisk niveau: Middelhøj
  • Undervisningstimer/uge: 18 
  • Erhvervslivskontakt: Stor kontakt 
  • LIA/praktik: Ja

Tre niveauer af svensk højere videregående uddannelse på universtitet/högskola

På en videregående uddannelse kan du vælge at følge et fastlagt studieforløb (programstudier) eller sammensætte en uddannelse ved at tage en række enkelte kurser (fritstående kurser). En videregående uddannelse er opdelt i 3 niveauer:

  1. Grunduddannelse (grundnivå)
  2. Overbygningsuddannelse (avancerad nivå) 
  3. Forskeruddannelse

En bachelorgrad i Sverige kaldes kandidat eller bachelor og tilbydes på grundniveau. Mastergraden på overbygningsuddannelsen strækker sig over to år. Der findes også kortere uddannelser på masterniveau som kaldes magister og er etårige.

Inden for de humanistiske, samfundsmæssige og naturvidenskabelige fag er det almindeligt at de studerende selv sammensætter sin uddannelse, mens det er mere almindeligt at følge et fast forløb inden for de juridiske, tekniske og medicinske fag. 

Professionsuddannelser tilbydes som hele programmer med egne titler. Professionsuddannelse er en uddannelse med fokus på erhverv, der tilbydes inden for högskolor og universiteter og som ofte indeholder både teoretiske og praktiske elementer. Læreruddannelsen er et eksempel på en akademisk professionsuddannelse.

Optagelse, ansøgningsprocedure og ansøgningsfrister på højere videregående uddannelse i Sverige

Har du en gymnasieuddannelse fra et andet nordisk land, kan du søge til en videregående uddannelse i Sverige. Du skal oprette en brugerprofil og vælge kurser på Antagning.se for at kunne indsende din tilmelding til undervisning. På Antagning.se kan du også læse mere om optagelsesregler og hvilke papirer du skal uploade eller sende ind. 

Du kan søge efter uddannelser aktuelle læresteder i Sverige på Antagning.se. Du kan vælge enkeltstående kurser eller hele programforløb. Du skal sætte den uddannelse, du helst vil læse, først i ansøgningen. Du kan ændre dine valg frem til den sidste tilmeldingsdato.

Der er en del vigtige datoer at holde styr på før og under optagelsesperioden. På Antagning.se ser du hvilke datoer der gælder for forskellige semestre.

Husk at takke ja eller nej til den uddannelse du bliver tilbudt. Universitetet eller högskolan, som du bliver optaget på, kontakter dig når studiestarten nærmer sig.

Adgangskrav til højere videregående uddannelser i Sverige

For at blive optaget på en videregående uddannelse i Sverige kræves visse forkundskaber. På Antagning.se og på uddannelsesinstitutionernes websider finder du information om hvilke adgangskrav der er til den uddannelse du vil søge ind på.

Der er forskellige former for adgangskrav til videregående uddannelser i Sverige. Kravene er opdelt i grundlæggende krav (behörighet) som gælder for alle videregående uddannelser og særlige krav (särskild behörighet) som gælder for visse uddannelser der kræver yderligere forkundskaber.

De grundlæggende adgangskrav opfylder du hvis du har en bestået ungdomsuddannelse som giver adgang til universitetsstudier i uddannelseslandet. Hvis du ikke opfylder det grundlæggende adgangskrav, har du mulighed for at komplettere din uddannelse gennem voksenuddannelse.

Det er forskelligt fra uddannelse til uddannelse hvilke yderligere forkundskaber der kræves. Som regel drejer det sig om at du skal have bestået visse gymnasiefag.

Ansøgningskvoter til højere videregående uddannelser i Sverige

Når der er flere ansøgere end pladser til en uddannelse, fordeles pladserne ud fra forskellige kvoter (betygsgrupper). Uanset hvilken studiebaggrund du har, så skal du vise at du opfylder de grundlæggende adgangskrav.

Du kan søge ind på en videregående uddannelse via flere kvoter, hvis du kan styrke de grundlæggende adgangskrav på flere måder.

  • Betygsgrupp 1 (direktgrupp - BI) er for ansøgere med afsluttede gymnasiestudier dergiver adgang uden kompletteringsstudier.
  • Betygsgrupp 2 (kompletteringsgrupp - BII) er for ansøgere som har kompletteret med studier på Komvux i Sverige for at opfylde adgangskravene.
  • Högskoleprovet er for dig der er usikker på om du kan komme ind i BI. Du kan tage en optagelsesprøve og ansøge med resultatet fra testen. Prøven afholdes ved flere læresteder i Sverige to gange om året. Hvis du får et dårligt resultat på testen, vil uddannelsesinstitutionen i stedet se på gennemsnittet på din gymnasieeksamen.

Du kan læse om tilmelding og tidspunkt for högskoleprovet på Studera.nu. Du kan forberede dig ved at gennemgå tidligere högskoleprov som du finder på Studera.nu eller på Högskoleprovguiden.

Tilmeldings- og studieafgifter for højere uddannelse i Sverige

Nordiske statsborgere behøver ikke betale tilmeldings- eller studiegebyr for at studere i Sverige. Hvis du bor inden for EU/EØS-området, er offentlig uddannelse gratis i Sverige. Private uddannelsesinstitutioner kan kræve afgifter. 

Du skal ikke betale tilmeldings- og studieafgifter ved et universitet eller en högskola, hvis du

  • er svensk statsborger
  • har permanent opholdstilladelse i Sverige
  • har midlertidig opholdstilladelse (af andre årsager end studier) i Sverige
  • er borger i EU, et EØS-land eller Schweiz.

Oplysninger om dit statsborgerskab og ophold stilladelse blive indhentet fra Skatteverket og Migrationsverket når du tilmelder dig en uddannelse på Antagning.se.

Udgifter til kopiering af dokumenter og kompendier, gebyr for brug informationssøgning og kopiering på biblioteket, omkostninger til eventuelle ekskursioner, såsom rejser eller lignende og gebyr til studenterforeningen skal du selv betale for.

Hvis du er borger i et land uden for EU, EØS eller Schweiz, skal du betale tilmeldings- og studieafgifter for uddannelse både på grundniveau og avanceret niveau. Tilmeldingsafgiften betales, når du tilmelder dig én eller flere uddannelsesmuligheder.

Universiteterne og højere læreanstalter fastsætter selv størrelsen af studieafgifterne og administrerer også indbetalingen af disse afgifter. Du finder information om studieafgifter og undtagelser fra reglerne på Antagning.se.

Din svenske uddannelse i högskolepoäng

Det er vigtigt at vide hvor lang en uddannelse er. I Sverige måles videregående uddannelser i point (högskolepoäng). Du får point for hvert kursus eller hver uddannelse, du læser på universitet eller högskola.  Högskolepoäng forkortes hp. Du bruger disse point til at opnå din højere uddannelse.

Hvis du studerer på fuld tid, svarer et kursus på 7,5 højskolepoäng til 5 ugers studier, 15 hp svarer til 10 ugers studier, 30 hp er et semester (20 uger) og 60 hp er et års studier (40 uger).

Det er muligt at tage op til 45 högskolepoäng på et semester. Uddannelsesinstitutionerne oplyser målene for en uddannelse og hvor mange point kurserne giver i en kursusplan for de enkelte kurser.

En bachelorgrad er 180 højskolepoäng (3 år), hvilket svarer til 180 ECTS point ligesom i andre EU-lande. ECTS, som står for European Credit Transfer System, er en fælles europæisk standard, der angiver den forventede tidsmæssige arbejdsbelastning for hvert kursus og uddannelse.

Pointene gives til studerende, der består eksamener, for at lettere kunne få meritoverførsel mellem forskellige studier og gøre det enklere at anerkende et studie mellem forskellige uddannelsesinstitutioner.

Svenske studenterorganisationer

I Sverige findes der studenterorganisationer som kaldes "studentkår". Det er interesseorganisationer der styres af studerende for studerende. Alle der studerer ved et universitet eller en högskola i Sverige har ret til at gå med i en studentkår.

Du kan kontakte dit uddannelsessted for mere information. Du kan også læse mere om det på Sveriges förenade studentkårers webside.

Erhvervsakademiuddannelser i Sverige

Erhvervsakademiuddannelser er videregående uddannelser, der som regel varer mellem 1 til 2 år i Sverige. Der er både private og offentlige institutioner. Alle uddannelser er godkendte af Myndigheten för Yrkeshögskolan og de granskes regelbundet. 

Uddannelserne drives i samarbejde med erhvervslivet og tilbydes indenfor brancher hvor der findes behov for veluddannet arbejdskraft. De eftergymnasiale uddannelser giver kompetencer til erhvervsområder indenfor byggefag, IT, landbrug, mediefag, sundheds- og omsorgsfag, tekniske fag, turisme, restaurationsfag og økonomi.

En videregående erhvervsakademiuddannelse kaldes i daglig tale for YH-utbildning. Inden for erhvervsakademiet kombineres teori med praktik, og praktikken kaldes LIA (Lärande i arbete), og foregår på en arbejdsplads.

Indholdet i YH-uddannelserne bygger på kundskab der er fremkommet ved produktion af varer og tjenester. Formålet er at de skal lede til et job eller egen virksomhed direkte efter du har taget eksamen. Indholdet og studieretningerne på YH-uddannelserne varierer afhængigt af arbejdsmarkedets behov.

Anerkendt grad for erhvervsakademiuddannelse i Sverige

Der findes to færdige grader når du har taget en erhvervsakademiuddannelse i Sverige : 

  • Yrkeshögskoleexamen 
  • Kvalificerad yrkeshögskoleexamen

Erhvervsakademiuddannelse der er mindst et år lange afsluttes med en Yrkeshögskoleexamen. Uddannelser der er mindst to år lange afsluttes med en Kvalificerad yrkeshögskoleexamen. Det er en nationalt godkendt og kvalitetssikret grad, der er velkendt hos de fleste virksomheder.

For at en erhvervsakademiuddannelse skal kunne føre til en grad, skal den være mindst ét år lang. Hvis din uddannelse ikke fører til en færdig grad, kan du i stedet modtage et uddannelsesbevis.

Du finder information om de enkelte uddannelsesområder og uddannelsessteder på Yrkeshögskolens webside.

Optagelse på en svensk erhvervsakademiuddannelse

I Sverige er det skolerne der håndterer ansøgningen til en erhvervsakademiuddannelse. Der er mange forskellige uddannelsesudbydere (skoler), og de står selv for at administrere optagelsen til deres uddannelser. 

Kontakt altid skolen direkte, hvis du har spørgsmål om ansøgningen og de krav, der skal opfyldes for at blive optaget på den ønskede uddannelse. Vær opmærksom på at ansøgningsfrister varierer fra uddannelse til uddannelse.

Præcis hvad din ansøgning skal indeholde, varierer også mellem forskellige skoler og uddannelser. Du får nøjagtig information om kravene fra uddannelsesudbyderen.

Eksempler på dokumentation som skoler kan bede om:

  • Karakterer
  • Motiveret ansøgning
  • Arbejdserklæring
  • Arbejdsprøver
Adgangskrav på en svensk erhvervsakademiuddannelse

For at blive optaget på en erhvervsakademiuddannelse (yrkeshögskoleutbildning) i Sverige skal du først og fremmest opfylde adgangskravet (behörighet). Det betyder at du skal have en gymnasieeksamen eller tilsvarende viden, færdigheder og kompetencer.

Du opfylder adgangskravet og har ”behörighet” hvis du opfylder noget af følgende:

  • Du har en eksamen (slutbetyg) fra et nationalt eller specialudformet program på ungdomsuddannelsesniveau med minimum laveste karakter, bestået (godkänt).
  • Du har en eksamen (slutbetyg) fra en gymnasial voksenuddannelse med minimum laveste karakter, bestået (godkänt).
  • Du har svensk eller udenlandsk uddannelse som modsvarer kravene i punkt 1 eller 2.
  • Du er bosat i Danmark, Finland, Island eller Norge og opfylder der adgangskravene til modsvarende uddannelse.
  • Du har via svensk eller udenlandsk uddannelse praktisk erfaring eller også har du på grund af nogen anden omstændighed forudsætninger der gør at du kan tilgodegøre dig uddannelsen.
Særlige krav om forkundskaber

På mange uddannelser er der også krav til såkaldte særlige forkundskaber. Det kan dreje sig om at du skal have bestået eksamener i bestemte fag fra gymnasiet eller have tilsvarende viden, færdigheder og kompetencer, eller at du skal have relevant erhvervserfaring.

Adgangskravene tager ikke kun hensyn til formelle meriter, men også til den virkelige kompetence hos dig der ansøger.

Svensk pointsystem for erhvervsakademiuddannelser

I Sverige angives uddannelsernes varighed i erhvervsakademipoint (YH-poäng), hvor fem point svarer til en uges fuldtidsstudier. 100 point svarer til et halvt års fuldtidsstudier, 200 point svarer til et års fuldtidsstudier, 400 point svarer til to års fuldtidsstudier. Mange erhvervsakademiuddannelser varer 2 år og har et omfang af 120 ECTS.

Pointsystemet inden for erhvervsakademiet adskiller sig fra det inden for universitetet. Det er ikke automatisk muligt at overføre point fra en erhvervsakademiuddannelse, hvis man senere ønsker at læse på universitetet. Det er op til hvert universitet at beslutte dette.

Her ser du erhvervsakademipoint i forhold til pointsystemet på universiteter og högskolar:

  • En uddannelse med en varighed på 0,5 år giver 100 Yrkeshögskolepoäng / 30 Högskolepoäng.
  • En uddannelse på 1 år giver 200 Yrkeshögskolepoäng / 60 Högskolepoäng.
  • En 2-årig uddannelse giver 400 Yrkeshögskolepoäng / 120 Högskolepoäng.
  • En 3-årig uddannelse giver 600 Yrkeshögskolepoäng / 180 Högskolepoäng.

Bedømmelse af udenlandske karakterer i Sverige

Du skal ikke selv oversætte dine karakterer når du søger ind på en uddannelse i Sverige.

På Universitets- och högskolarådets webside finder du information om hvordan dine udenlandske karakterer omregnes fra din ungdomsuddannelse i et af de øvrige nordiske lande til svenske karakterer.

Sprogkrav på svensk videregående uddannelse

Hvis du skal søge ind på en svensk videregående uddannelse, skal du have gennemført en gymnasieuddannelse. Derudover skal du have gode kundskaber i svensk og engelsk. Hvis du har en gymnasieeksamen fra et andet nordisk land, gælder den som en bekræftelse på at du opfylder kravet om at kunne svensk på et vist niveau.

De fleste studier foregår på svensk. Det er ikke alle uddannelsesinstitutioner der tillader studerende at skrive på et andet skandinavisk sprog ved afleveringer og eksamener. Hvis undervisningen i et fag er foregået på engelsk, aflægges eksamen også på engelsk.

Studerende fra de andre nordiske lande får ofte tilladelse til at aflægge eksamen på et af de skandinaviske sprog, i både skriftlige og mundtlige fag. Du bør kontakte studievejledningen på den uddannelse, du vil søge ind på i Sverige for information om at gå til eksamen på et andet skandinavisk sprog.

Udveksling til Sverige

Måske ønsker du ikke at gennemføre hele din uddannelse i Sverige, men blot tage en del af den. Dette kan du gøre på to forskellige måder.

Først og fremmest kan du arrangere det gennem en aftale med din uddannelsesinstitution i hjemlandet. I så fald skal du kontakte det institut, hvor du studerer, eller det internationale kontor på din uddannelsesinstitution for at få oplysninger om tilgængelige udvekslingsaftaler.

Alternativt kan du vælge at tage på udveksling, selvom din uddannelsesinstitution ikke har en formel aftale med den uddannelsesinstitution i Sverige, du ønsker at deltage i. Du skal kontakte den svenske uddannelsesinstitution og undersøge, om de kan optage dig som "gæstestuderende" eller "free mover" i et semester eller et år. For at sikre, at fagene bliver anerkendt i din uddannelsesplan, skal din hjemlige uddannelsesinstitution forhåndsgodkende og eftergodkende de fag, du tager i Sverige.

Mere information

Når du planlægger at tage en uddannelse i Sverige, er det vigtigt at have viden om studieboliger, finansiering af uddannelsen, anerkendelse af svensk uddannelse i de øvrige nordiske lande og lignende. Du finder meget nyttig information i Info Nordens forskellige studie-guides.

Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, eller hvis du er stødt på hindringer i et nordisk land, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.

Info Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Vi giver overblik og genveje til dig som vil flytte, arbejde, studere, søge støtte eller starte virksomhed i Norden.