Guide: studere i Norge
Kan du studere i Norge?
De nordiske lande har indgået en overenskomst om lige adgang til videregående uddannelse. Det betyder, at du kan søge om optagelse på en videregående uddannelse i Norge, hvis du har gennemført en ungdomsuddannelse i et andet nordisk land, som er adgangsgivende, og som opfylder de øvrige krav, som gælder for den uddannelse, du ønsker at tage.
Hvordan bliver du optaget på en videregående uddannelse i Norge?
I Norge søger du som hovedregel om optagelse på en videregående uddannelse via Samordna opptak. Når du bliver optaget på en videregående uddannelse i Norge, bliver dine karakterer fra din ungdomsuddannelse (skolepoint) samt eventuelle alderspoint og tillægspoint regnet ud.
Skolepoint er det pointantal, du har, før Samordna opptak har lagt tillægspoint og alderspoint til. Det er dette pointantal, du konkurrerer med i kvoten for "førstegangsvitnemål" (eksamensbevis for fuldført og bestået ungdomsuddannelse).
Konkurrencepoint er det pointantal, du får, når tillægspoint og alderspoint er lagt til. I den ordinære kvote konkurrerer du med dine konkurrencepoint.
Her følger en beskrivelse af, hvordan du søger om optagelse på forskellige uddannelsesniveauer i Norge.
Hvis du ønsker at søge om optagelse på en bacheloruddannelse i Norge, skal du først og fremmest sætte dig ind i optagelseskravene for den pågældende uddannelse. Mange uddannelser kræver blot, at man har generel studiekompetence (GENS) fra en ungdomsuddannelse, mens nogle kræver, at du har haft bestemte fag på din ungdomsuddannelse. Andre har desuden en optagelsesprøve.
Du kan finde en oversigt over uddannelserne og deres krav til forskellige fag hos Samordna opptak. Samordna opptak har også en oversigt over udenlandske ungdomsuddannelser, som giver generel studiekompetence i Norge.
Du søger om optagelse på en bacheloruddannelse på Samordna opptaks netsted. Ansøgningsfristen er som regel den 15. april, men enkelte uddannelser har ansøgningsfrist den 1. marts.
Hvis du ikke har planer om at tage en hel grad, men i stedet ønsker at studere noget i et år, er et årsstudium en mulighed.
Nogle årsstudier kan konverteres til det første år af en bachelorgrad eller giver adgang til et professionsstudium
Hvis du ønsker at søge om optagelse på et årsstudium, skal du sætte dig ind i optagelseskravene for det pågældende studium. Du kan finde en oversigt over optagelseskrav hos Samordna opptak, hvor du også søger om optagelse på uddannelserne.
Nogle uddannelser er professionsstudier. Disse er som regel femårige og fører til en bestemt profession. Den største forskel på et almindeligt studieforløb og et professionsstudium er, at du på et almindeligt uddannelsesforløb normalt tager en bachelorgrad først. Herefter kan du tage en kandidatgrad ("master"). På et professionsstudium følger du fastlagte fagplaner i flere år inden for et bestemt fagområde.
Eksempler på professionsstudier er psykologi, ingeniør, læge (medicin) og tandlæge (odontologi).
Hvis du ønsker at søge om optagelse på et professionsstudium, skal du sætte dig ind i optagelseskravene for det pågældende studium. Du kan finde en oversigt over optagelseskrav hos Samordna opptak, hvor du også søger om optagelse på uddannelserne.
En kandidatuddannelse ("master") er et indgående studium inden for et fagområde og bygger på en bachelorgrad. For at kunne søge om optagelse på en kandidatuddannelse i Norge skal du derfor have fuldført en relevant bacheloruddannelse, som kvalificerer til optagelse.
Du kan læse mere om kandidatuddannelser på de forskellige uddannelsesinstitutioners netsteder. Du søger om optagelse på kandidatuddannelser via uddannelsesstedets ansøgningsportal.
Muligheder for udvekslingsophold i Norge
Hvis du er studerende i et andet nordisk land, kan du undersøge, om dit uddannelsessted tilbyder udvekslingsophold i Norge. Norske universiteter og høgskoler har ofte deres egne aftaler med institutioner i udlandet. Erasmus+ og Nordplus er eksempler på ordninger, som yder tilskud til udvekslingsophold.
Kan du få uddannelsesstøtte, og hvordan finansierer du din uddannelse i Norge?
Offentlige videregående uddannelser er gratis i Norge, men du får udgifter til studiematerialer, semesterafgift samt bolig og almindeligt forbrug. Som regel kan du søge om uddannelsesstøtte i det land, hvor du er statsborger. Du skal derfor kontakte myndighederne i dit eget land for at finde ud af, om de støtter den uddannelse, som du ønsker at tage i Norge.
Mange studerende i Norge finder også et deltidsjob, så de kan betale deres regninger. Når du arbejder i Norge, skal du betale skat, hvis du tjener mere end frikortgrænsen, som i 2023 er på 70.000 kroner.
Kan du bruge din norske uddannelse i udlandet?
Du skal have en særlig godkendelse eller autorisation for at kunne udøve visse erhverv. Du bør derfor undersøge, om dit valgte studium i Norge kan blive godkendt, hvis du skal arbejde i hjemlandet eller i det land, hvor du ønsker at arbejde, når du er færdiguddannet.
Skal du folkeregistreres, hvis du skal studere i Norge?
Nordiske statsborgere, der opholder sig i Norge i kortere tid end 6 måneder, skal ikke anmelde flytning og folkeregistreres i Norge. Hvis du skal bo i Norge i længere tid end 6 måneder, skal du melde flytning til Norge og folkeregistreres i landet.
Har du brug for forsikringer, når du studerer i Norge?
Der er ingen obligatoriske forsikringer i forbindelse med studier i Norge, men det er en god idé at have en rejseforsikring og eventuelt en indbo- og ansvarsforsikring for din bolig.
Er der studierabat i Norge?
Som studerende i Norge får du et studiekort, som giver rabat på offentlig transport, billigere abonnementer visse steder, rabat i en række butikker og andre gode tilbud. Du kan kontakte Studentsamskipnaden (de studerendes serviceorganisation) på dit uddannelsessted for at høre mere om studierabat.
Hvordan finder du en studiebolig eller en anden bolig i Norge?
Som studerende i Norge kan du enten finde en bolig via det private boligmarked eller via Studentsamskipnaden. Organisationen disponerer boliger som er forbeholdt studenter. Studieboligerne ligger ofte tæt på uddannelsesstedet og er billigere end boliger på det private boligmarked.
Hvor skal du være socialt sikret, når du studerer i Norge?
Du er social sikret i Norge (medlem af folketrygden), hvis du er folkeregistreret som bosat i Norge. Hvis du skal studere i Norge i mindre end et år, er du normalt ikke socialt sikret i Norge. Hvis du ikke er socialt sikret, har du alligevel ret til dækning af medicinske udgifter efter folketrygdloven, og du behøver ikke at dokumentere denne ret med et sygesikringsbevis. Du kan kontakte Arbejds- og velferdsetaten (NAV), hvis du har spørgsmål om social sikring i Norge.
Hvad gør du, hvis du bliver syg, mens du studerer i Norge?
Hvis du ikke er folkeregistreret som bosat i Norge, men bliver akut syg eller kommer til skade, har du ret til at få hjælp af lægevagt eller tilsvarende. Du har derimod ikke ret til egen læge ("fastlege") i Norge eller opfølgning ved kronisk sygdom samt tjenester fra det sekundære sundhedsvæsen. Hvis du har ret til at få EU-sygesikringskortet (EHIC) i dit hjemland, bør du medbringe kortet, når du flytter til Norge for at studere.
Hvis du er folkeregistreret som bosat i Norge, har du ret til at modtage sundhedstjenester og til at have din egen læge. Mange uddannelsesinstitutioner har deres egen studentersundhedstjeneste, hvor du kan få billigere behandling hos læge, psykolog og tandlæge. Du kan kontakte Studentsamskipnaden på dit uddannelsessted for at høre mere om dette.
Hvem kan du kontakte for yderligere information?
Du kan få mere information hos uddannelsesinstitutionerne eller studentsamskipnaderne. Du kan kontakte Samordna opptak, hvis du har specifikke spørgsmål om optagelse, pointberegning, optagelseskrav osv.
I guiderne herunder kan du læse mere om, hvad du skal huske på, når du skal flytte fra et andet nordisk land.
Hvis du har spørgsmål, eller hvis du er stødt på hindringer i et nordisk land, kan du udfylde vores kontaktformular.
OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.
