Huskeliste for personer der rejser til Finland for at studere

Suomeen opiskelemaan lähtevän muistilista
Denne huskeliste indeholder information om en række forhold, som du bør være opmærksom på i god tid, hvis du planlægger at rejse til Finland for at studere.

Læs først huskelisten for personer, som skal flytte til Finland. Her finder du generelle råd i forbindelse med flytning til Finland. Du kan finde yderligere information om at studere og søge om optagelse på studier i Finland på netstederne Study in Finland og Studieinfo.

Boligsituationen på uddannelsesstedet

Det er en god idé at søge om en studiebolig så tidligt som muligt, og gerne før du har fået besked om optagelse på en uddannelse.

Modtagelse af nye studerende

Du kan kontakte uddannelsesinstitutionen for information om, hvordan nye studerende bliver modtaget. Arrangeres der informationsmøder eller tutorprogrammer?

Videresendelse af post

Sørg for at din post bliver sendt videre til dig på den nye adresse i Finland. Kontakt postvæsenet i dit hjemland.

Finansiering af studierne

Du får som regel støtte til studier i udlandet fra dit eget hjemland. Hvis er udvekslingsstuderende i Finland, bør du forhøre dig om eksempelvis Nordplus-stipenndier hos din uddannelsesinstitution i hjemlandet.

Hvis du har planer om at arbejde ved siden af studierne, og lønnen og ansættelsesforholdet overstiger minimumskravene, bør du sætte dig grundigt ind i afsnittet om socialforsikring, når du skal arbejde i Finland. 

Vil du åbne en bankkonto i Finland?

Du kan læse om, hvordan du åbner en bankkonto på siden Bankkonto i Finland.

Hvis du bliver syg

Du bør bestille et europæisk sygesikringskort hos den sociale sikringsmyndighed i dit hjemland. Så er du sikker på, at du kan få hurtig hjælp i akutte situationer.

Er din forsikring gyldig?

Spørg dit forsikringsselskab, om din forsikring også gælder i din nye livssituation.

Er dit studiekort gyldigt?

Et udenlandsk studiekort er normalt ikke gyldigt i Finland. Det internationale ISIC-studiekort kan give dig visse fordele i Finland. Du kan få et finsk studiekort hos din finske uddannelsesinstitution eller via din studenterforening. 

Er uddannelsen godkendt i dit hjemland?

Retten til at udøve visse professioner skal autoriseres, hvis du tager uddannelsen i udlandet. Dette gælder især inden for sundhedsområdet og for faglige kvalifikationseksamener.

Kontakt myndighed
Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.

Info Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Vi giver overblik og genveje til dig som vil flytte, arbejde, studere, søge støtte eller starte virksomhed i Norden.