Studieboliger i Finland

Opiskelija-asunnot Suomessa
Her kan du læse om forskellige boligformer for studerende i Finland og om studieboligforeninger, som tilbyder studieboliger i forskellige områder.

Der er som regel billigere at bo i studieboliger end i almindelige boliger.

Der er især stor efterspørgsel på studieboliger i de større byer, så det er en god idé at undersøge alternative boligformer i god tid. Efterspørgslen er størst i begyndelsen af efterårssemestret. 

Du kan læse om andre boligformer i Finland på siden Bolig i Finland.

Hvordan søger man om en studiebolig?

Studieboliger formidles af studieboligforeningerne. Ud over de lokale studieboligforeninger findes der også andre organisationer, som udlejer studieboliger. Du kan få yderligere oplysninger om, hvordan du søger om studieboliger i dit område hos studieboligforeninger eller andre organisationer.

Kontaktoplysninger til studieboligforeningerne fås hos Suomen opiskelija-asunnot SOA ry.

Hvem kan søge om en studiebolig?

Udvælgelseskriterierne for beboere er forskellige, men du kan som regle søge om en studiebolig, hvis du er fuldtidsstuderende, og din uddannelse afsluttes med en eksamen. Du kan få mere at vide om udvælgelseskriterierne og vilkårene hos studieboligforeningen i dit område.

Kontaktoplysninger til studieboligforeningerne fås hos Suomen opiskelija-asunnot SOA ry.

Boligtyper for studerende i Finland

Herunder kan du læse om forskellige boligformer for studerende i Finland. Nogle uddannelsesinstitutioner har også deres egne kollegier. 

Kollegieværelser

Huslejen for kollegieværelser er væsentligt lavere end for almindelige boliger, især i de store byer. På kollegier deler man normalt badeværelse og køkken med andre studerende. Et kollegieværelse kan enten være møbleret eller umøbleret.

Studielejlighed (Småbostad)

Studielejligheder for én studerende er et dyrere alternativ, som er vanskeligere at finde. Antallet af studielejligheder er begrænset, og man skal næsten altid skrives op på en venteliste. Det er lettere at finde en studielejlighed på det private marked, men priserne er ofte højere.

Bofællesskab

Man kan lave et bofællesskab sammen med nogle venner, så man har en hel lejlighed til sin rådighed. Mange bofællesskaber har et fælles opholdsrum ud over de private værelser og køkkenet.

Familiebolig

Familieboligerne har normalt 1-4 værelser og et køkken/tekøkken. Lejlighederne er beregnet til par og børnefamilier. Man kan som regel søge om en familiebolig, hvis mindst én af ansøgerne er studerende. 

 

Du kan få yderlige oplysninger om de forskellige boligformer for studerende hos studieboligforeningen i dit område. Kontaktoplysninger til organisationerne fås hos Suomen opiskelija-asunnot SOA ry

Boliger til udenlandske studerende i Finland

Du kan enten leje en bolig gennem studieboligforeningen i dit område eller på det private marked. Boliger til udvekslingsstuderende er som regel møblerede. 

Det kan tage tid at finde en bolig, som du bør starte din boligsøgning i god tid før flytningen til Finland. Du kan læse mere på netstedet InfoFinland.

Boligstøtte til studerende i Finland

Almindelig boligstøtte er den normale støtteform for studerende, som bor i Finland. Studerende, som bor på uddannelsesinstitutionens kollegium, og som er berettiget til uddannelsesstøtte, kan ikke få almindelig boligstøtte. De kan dog søge om uddannelsesstøttens boligtilskud.

Du kan læse mere om almindelig boligstøtte på siden Boligstøtte i Finland.

Yderligere information

Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, eller hvis du er stødt på hindringer i et nordisk land, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.

Info Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste. Vi giver overblik og genveje til dig som vil flytte, arbejde, studere, søge støtte eller starte virksomhed i Norden.