Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á Danska.

LINensemble

Den danske klarinet-trio, LINensemble, er dannet i 1990, og består af tre meget erfarne herrer (Jens Schou, Erik Kaltoft og Jens Ehde), med hver sin meriterende karriere før og sideløbende med samspillet i LINensemblet.

Navnet LIN er taget fra et værk af Per Nørgård, der igen navn fra ét af hexagrammerne i den urgamle kinesiske spådomsbog, I Ching.

Som de fleste andre af de nominerede kandidater har LINensemble sit primære fokus  på samtidsmusikken. Men i  lighed med flere af de andre kandidater vil LINensemble ikke nøjes med blot at give traditionelle koncerter

Ensemblet er yderst bevidst om opbygningen af deres koncerter, hvor musikerne bestandigt stræber efter at skabe et samlet og selvstændigt, kunstnerisk udtryk, der er mere end blot summen af de enkelte dele.

Ikke overraskende arbejder LINensemble også meget med at udvide koncertbegrebet ved at inddrage alternative koncepter og ved at samarbejde med andre kunstnere og kunstarter.

Således har LINensemble afholdt en række koncerter i samarbejde med fremtrædende danske digtere, bl.a. Pia Tafdrup, Suzanne Brøgger og Inger Christensen.

Ensemblet har også medvirket i flere musikdramatiske produktioner, bl.a. forestillingen Chinese Compass sammen med HOTEL PRO FORMA, samt en eksperimenterende version af Verdi´s Macbeth.

Den stærke interesse i formidlingen af den nye musik er desuden kommet til udtryk i en lang række skolekoncerter.

Gennem årene har der været et tæt samarbejde med nordiske komponister som fx Mikael Edlund, Atli Heimir Sveinsson og Olav Anton Thommesen, et samarbejde, der har resulteret i mere end 40 uropførelser.

Udøver den omfattende koncertvirksomhed i Danmark har LINensemble turneret til internationale festivaler i Tyskland, England, Albanien, Japan, Norge, Sverige, Vietnam og Hong Kong.