Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á Danish.

Sammen om Arktis

11.05.15 | Fréttir
"One Arctic" er overskriften på det amerikanske formandskabsprogram for Arktisk Råd i 2015-17. På et detbatmøde hos Politiken var deltagerne enige om, at samarbejde om løsninger er helt afgørende, hvis vi skal forhindre, at klimaforandringerne får endnu større og ødelæggende effekt på miljøet i Arktis og resten af kloden.

Den danske Arktis ambassadør Erik Vilstrup Lorenzen indledte med at forklare, at Arktis Råd er en helt unik organisation ikke mindst, fordi repræsentanter fra de oprindelige folk sidder med om bordet på lige fod med de 8 medlemslande.

- Det er helt afgørende, at vi sikrer, at Arktis forbliver et ikke-højspændt politisk område, sagde Lorenzen og understregede, at han tolker signalerne fra Rusland som positive i den retning.

Julia Gourley, U.S. Senior Arctic Official, var enig med Lorenzen i den vurdering. Hun pointerede, at Arktis også er et specielt område, fordi der her er mulighed for at gøre en reel forskel især i forhold til miljøet. Gourley fortalte om USAs mange mål under deres formandskabsprogram "One Arctic".

- Det vigtigste er nok, at skabe endnu større opmærksomhed omkring Arktis i hele verden, sagde Gourley.

- Der har været meget fokus på proces i Arktisk Råd og på hvem som kan få lov til at sidde med om bordet som observatør, men processen er ikke nær så vigtig som indholdet i arbejdet, understregede hun.

Vi skal ikke have ondt af Arktis, og vi skal frem for alt ikke gøre Arktis til et udendørs museum

 

 

Margareta Johansson, der er forsker på Lunds Universitet, gav et overblik over udfordringerne i Arktis, hvor især kulstofforureningen udgør den største trussel mod klimaet. Hun understregede, at det er helt afgørende, at forskerne ikke konkurrerer om løsningerne, men derimod samarbejder om dem, som det eksempelvis sker i regi af NordForsk.

Den nordiske organisation NordForsk har netop søsat et nyt 5-årigt forskningsprogram til 85 mio norske kroner fra alle de nordiske lande. Programmet skal støtte tværfaglige og grænseoverskridende forskningsprojekter. Marianne Røgeberg, Head of Arctic Affairs, fortalte, at man i allokeringen af midlerne lægger meget stor vægt på det internationale samarbejde med især de øvrige medlemslande af Arktisk Råd og observatørerne.

Som repræsentant for NGO'erne kom Gitte Seeberg, Generalsekretær for WWF i Danmark, med flere konkrete eksempler på, hvordan de kan gøre en stor forskel for især befolkningerne og deres levevilkår i Arktis.

- Vi skal ikke have ondt af Arktis, og vi skal frem for alt ikke gøre Arktis til et udendørs museum, sagde Seeberg.

Det er helt afgørende, at vi sikrer, at Arktis forbliver et ikke-højspændt politisk område

Cathleen Kelly, Senior Fellow fra Center for American Progress, opfordrede det amerikanske formandskab til at arrangere et Arktisk topmøde for at skabe endnu større global opmærksomhed om regionen og i endnu højere grad engagere observatør-landene i Arktisk Råd, for at understrege det fælles ansvar for Arktis.

Debatmødet var arrangeret af den amerikanske ambassade, Nordisk Ministerråd og dagbladet Politiken, hvor det fandt sted med redaktøren for deres 2050-satsning, Jakob Nielsen, som ordstyrer.