Tidligere programmer 2006-2014
Ny Nordisk Mad I – 2007 til 2010
Det første Ny Nordisk Mad-program under Nordisk Ministerråd blev søsat i 2007. Det fulgte op på de nordiske kokkes Køkkenmanifest fra 2004 og den efterfølgende Århus-deklaration fra Nordisk Ministerråd i 2005.
Programmet havde et budget på 23 millioner danske kroner, som blev fordelt på aktiviteter udført af NMR-institutionen Nordisk Innovation og Ny Nordisk Mads styregruppes aktiviteter.
Du kan læse en evaluering af programmet her (på svensk) og se et overblik over de projekter, som styregruppen har igangsat, her:
Ny Nordisk Mad II – 2010 til 2014
Ny Nordisk Mad II var et kommunikationsprogram, som blev iværksat af Nordisk Ministerråd (2010-2014). Programmets forskellige initiativer handlede om at formidle ideologien bag det nordiske køkken til nordiske hjem og institutioner, opmuntre til udvikling af nyskabende produkter og lokal fødevareproduktion og designe pilotprojekter, som skulle vise, hvordan mad kan anvendes i præsentationen og brandingen af Norden.
Ny Nordisk Mad II fokuserede på at styrke børns fødevarekultur og tilbyde bedre måltidsoplevelser i det offentlige og i institutioner. Programmets formål var at styrke den nordiske gastronomis position som en kreativ branche, og man slog sig sammen med andre kreative brancher for at udvikle inspirerende måltidskoncepter, som promoverer den nordiske region og dens gastronomi.
Læs mere om en række af disse aktiviteter:
Nordic Food Diplomacy
Nordic Food Diplomacy er et værktøj til formidling af værdier gennem fødevarer og fødevaredesign. Det anvendes til at styrke andre kulturelle udtryk og budskaber med, fx i forbindelse med planlægning af politiske møder, officielle middage, eksportfremstød, koncerter, kunst, udstillinger, forelæsninger og andre kulturelle begivenheder.
Læs mere om Nordic Food Diplomacy, herunder opskrifter, konceptudvikling og information om fortælleredskaber.