Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Danish.

Covid19 rammer udsatte unge hårdt psykisk

07.09.21 | Nyhet
Skolebørn
Photographer
Karin Beate Nøsterud
Covid19 har i særlig grad ramt de unge, der i forvejen har det svært. Det kom frem på Nordisk Råds fællesmøde mellem Lena Hallengren, Sveriges Socialminister og Udvalget for velfærd i Norden, der ønsker en grundig analyse på området, forebyggende indsatser, fokus på indsatser i skolen og tættere nordisk samarbejde.

Nedlukningen under pandemien har haft negative konsekvenser for den psykiske sundhed. Særlig hårdt går det ud over dem, der i forvejen har det svært, lyder det fra Magnus Jägerskog, generalsekretær i Bris, samt MaiBritt Giacobini, Med Dr, specialist i børn- og ungdomspsykiatri. Begge deltog i fællesmødet med Udvalget for velfærd i Norden og Sveriges Socialminister Lena Hallengren, som åbnede mødet med sin refleksioner på udfordringen i Sverige. Ministeren redegjorde for, at den psykiske sundhed en del år før Covid19 har været et voksende problem og pegede på, at pandemien har sat skub i den uheldige udvikling, samt at udsatte børn og unge her bliver ramt hårdest. Det vil ministeren vil sætte ind overfor:

- Regeringen i Sverige har høje ambitioner indenfor psykisk sundhed og forebyggelse af selvmord, og børn og unge er en prioriteret målgruppe for dette, lyder det fra Lena Hallengren, der mener, at løsningen ligger i langsigtede og strategiske indsatser på flere områder.

Nogle børn blev ikke valgt ind i vennegruppen

Vigtigheden af den prioritering er Bente Stein Mathisen, ordførende i Udvalget for velfærd i Norden, meget enig i.

- Børn og unge har under pandemien oplevet ensomhed og isolation. Der har været små vennegrupper på omkring 4 personer. Men nogle bliver bare aldrig valgt ind i disse grupper. De bliver udenfor og endnu mere ensomme. Foreningsliv og fritidstilbud var også lukkede, så der var der ikke nogen hjælp at få her heller, påpegede Bente Stein Mathisen.

Bekymring for at psykisk mistrivsel og ensomhed kan føre til selvmord

Psykisk sundhed blandt udsatte børn og unge er et område, som Udvalget for velfærd i Norden har prioriteret også før COVID19. Særligt har udvalget fokus på de høje selvmordstal, der er i Norden, hvor 10 mennesker hver dag tager deres eget liv. Bekymringen i udvalget er, at flere børn og unge vil blive drevet til selvmord pga. ensomhed og anden psykisk mistrivsel under pandemien. Udvalget vedtog derfor for et år siden en målsætning om, at der i 2025 skal være 25 procent færre selvmord i Norden. Målet er på sigt en nulvision.

Min første tanke, da samfundet blev lukket ned, var alle mine elever, som nu skulle tvinges til ensomhed.

Eva Lindh, Udvalget for Velfærd i Norden

Skolen er vigtig 

Nina Sandberg, viceordførende, og udvalgsmedlem Eva Lindh, Udvalget for velfærd i Norden deltog også i debatten. Begge med blikket rettet mod fremtiden, og hvad der nu skal gøres.

- I kølvandet af pandemien må vi i fællesskab sætte tiltag i søen for at minimere konsekvenserne samt forebygge, at det samme sker under fremtidige kriser, siger Nina Sandberg. Eva Lind er enig og peger på, at skolens betydning ikke kan undervurderes:

- Min første tanke, da samfundet blev lukket ned, var alle mine elever, som nu skulle tvinges til ensomhed. Jeg har i mange år arbejdet som skolekurator og kender til skolens betydning for børn og unge – og særligt dem med hårde livsvilkår, lyder det fra Eva Lindh, der sammen med ordførende og viceordførende kalder på en grundig analyse, som skal give mere viden på området, deling af indsatser, der virker og fælles forebyggende indsatser i Norden.

Kommende topmøde om psykisk sundhed 

Nordisk Ministerråd vil i november afholde et topmøde om psykisk sundhed i Helsingfors og Nordisk Ministerråd har afsat midler til, at Nordisk Velfærdscenter kan drive et nordisk samarbejdsprojekt med fokus på børn og unges ret til og muligheder for at blive hørt under Covid19.