Skyggeaktiviteter i Østersøen og markering af Ukraine-invasion præger Nordisk Råds møde i København
Øresundsbroen
Sikkerhed i Østersøen under lup
Under temadrøftelsen Skyggeaktiviteter i Østersøen satte eksperter og Nordisk Råds medlemmer fokus på de stigende sikkerhedsudfordringer i regionen, herunder brugen af såkaldte skyggeflåder – civile skibe, der udfører militære, efterretningsmæssige eller destabiliserende operationer maskeret som legitime aktiviteter.
Lars-Christian Brask, formand for den danske delegation i Nordisk råd understregede betydningen af et tættere nordisk samarbejde på dette område:
"Vi ser en øget aktivitet, hvor udenlandske aktører opererer i skyggerne for at destabilisere vores samfund. Vi har set ødelæggelse af kritisk infrastruktur i hele Østersøen, på tværs af de nordiske grænser. Derfor er det afgørende, at Norden står samlet og styrker vores evne til at håndtere og imødekomme disse trusler."
Markering af treårsdagen for invasionen af Ukraine
Tre år efter invasionen af Ukraine var den ukrainske ambassadør til Danmark, Andrii Yanevskyi, til stede ved mødet for at diskutere den aktuelle situation og det fortsatte nordiske engagement i at støtte Ukraine.
Nordisk Råds præsident, Heléne Björklund, understregede vigtigheden af fortsat nordisk opbakning:
"Tre år efter invasionen står vi fortsat skulder ved skulder med Ukraine. Vores engagement i demokratiet og freden i Europa er urokkeligt, og vi vil fortsat arbejde for at støtte Ukraine i deres kamp for frihed."
Læs Nordisk Råds præsidiums udtalelse i anledning af treårsdagen for angrebet på Ukraine her:
Vigtige diskussioner i præsidiet og udvalgene
Foruden fællesmøderne om skyggeflåden og Ukraine drøftede Nordisk Råds udvalg og præsidie en række centrale spørgsmål af betydning for regionens fremtid.
Præsidiet havde særlig fokus på arbejdet med at fjerne grænsehindringer, specielt inden for infrastruktur og transport, samt internationale spørgsmål, herunder støtte til Ukraine.
- Udvalget for Vækst og Udvikling i Norden drøftede fælles digitale løsninger i Norden samt etableringen af et nordisk videnscenter for håndtering af kunstig intelligens.
- Udvalget for Velfærd i Norden behandlede et forslag om at styrke ligestillingen i klimapolitikken. Det er et tema, som Nordisk Råd også vil fokusere på ved FN’s kvindetopmøde CSW69 i marts.
- Udvalget for et Holdbart Norden drøftede, hvordan satsninger på grøn energiproduktion kan gennemføres med respekt for samiske rettigheder. Forslaget skal videre til behandling i Velfærdsudvalget og Vækstudvalget, før det eventuelt tages op i plenum.
- Udvalget for Kundskab og Kultur i Norden satte også fokus på samiske spørgsmål. Udvalget behandlede et forslag om at styrke både produktionen af samiske undervisningsmaterialer og uddannelsen af samiske lærere, da der er mangel på lærere, trods stor interesse for samiske sprog.
De politiske forslag, som blev behandlet på møderne i København, går nu videre til behandling på Nordisk Råds temasession i Helsingfors den 1. april. Her vil rådet fortsætte arbejdet med at styrke sammenhold og sikkerhed til gavn for borgerne i regionen.
