Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á Danska.

Det nordiske miljøsamarbejde holder kursen

04.11.15 | Fréttir
Pingvellir national park på Island
Ljósmyndari
Yadid Levy / Norden.org
Midtvejsevalueringen af miljøhandlingsprogrammet (2013-2018) viser et meget positivt resultat. De nordiske miljøministres målsætninger i grøn samfundsudvikling, klimaændringer og luftforurening, biodiversitet, økosystemer og havforsuring samt miljøskadelige kemikalier er blevet adresseret i alt af 191 projekter under den nordiske miljøsektor. Prioriteterne i forhandlingsprogrammet er fortsat aktuelle, mener nordiske- og internationale NGO’er, forskningsinstitutter og brancheorganisationer.

Det nordiske miljøhandlingsprogram, som dækker over årene 2013-2018 er nu blevet midtvejsevalueret. Konsulentvirksomheden PlanMiljø, som har foretaget evalueringen, konkluderer at den nordiske miljøsektor har arbejdet målrettet for at skabe resultater i de områder, som miljøministrene i 2013 har peget som prioritetsområder. Miljøhandlingsprogrammet dækker meget bredt, fra kemikalier og klima til hav, biodiversitet og bæredygtig produktion og forbrug. Den brede vifte af temaer reflekterer både kompleksiteten i miljøarbejdet, men også relevansen i og mulighederne for det nordiske miljøsamarbejde.

Bjørn Bauer, direktør i PlanMiljø, er især imponeret af, at miljøsektorens projektvirksomhed i så høj grad har bidraget til miljøhandlingsprogrammet.  Indenfor tre år, har den nordiske miljøsektor gennemført 191 projekter, som alle er relevante for miljøministrenes målsætninger. Projekterne er gennemført i rammen af miljøsektorens otte arbejdsgrupper, hvor repræsentanter fra de nordiske lande og selvstyrede områder arbejder for at skabe nordisk nytte.

 

I evalueringen præsenteres fire forskellige projekter: tiltag til at fremme det nordiske miljømærke Svanen, indsamling af troværdig videnskabelig dokumentation om virkningerne af klimaændringerne i den arktiske region, kortlægning af miljøøkonomiske instrumenter i de nordiske lande samt udvikling af fælles kvalitetskrav for de organisationer som er engagerede i tekstilindsamling i Norden. Disse projekter giver et godt indblik i nogle af de måder på, hvordan de samnordiske projekter bidrager til miljøpolitik på forskellige niveauer.

Evalueringen viser tillige, at temaerne i programmet stadigvæk er højaktuelle.  Nordiske- og internationale NGO’er, forskningsinstitutter og brancheorganisationer mener at de nordiske prioritetsområder fortsat er vigtige at samarbejde indenfor.