Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á dönsku .

Vinder af Nordisk Råds filmpris 2014

Om heste og mænd (Hross ì oss) – Island
Ljósmyndari
Hrossabrestur
Den islandske instruktør og manuskriptforfatter Benedikt Erlingsson og producer Friðrik Þór Friðriksson modtog Nordisk Råds filmpris 2014 for filmen ”Om heste og mænd” ved Nordisk Råds prisuddeling i Stockholm.

Nordisk Råds filmpris er på 350.000 danske kroner og blev overrakt af sidste års vinder Sisse Graum Jørgensen i Stadshuset i Stockholm, hvor hun læste bedømmelseskomiteens motivation højt:

Motivation

”Om heste og mænd” er en forbløffende original film med rødder i den lakoniske humor fra den islandske saga-tradition. Den handler om de stærke bånd mellem mennesket og naturen. I centrum for filmens indbyrdes forbundne fortællinger finder vi menneskets evige og nytteløse forsøg på at kontrollere naturen. Det kan ofte have katastrofale konsekvenser.

Instruktøren viser en dyb forståelse for de primale kræfter i heste og mennesker, og brugen af dyrets blik som det centrale perspektiv i visningen af menneskets tragikomiske adfærd, giver Om heste og mænd en særpræget lyrisk atmosfære, men også en mørk og komisk stemning.

Instruktøren Benedikt Erlingsson kombinerer et kraftfuldt visuelt sprog, klipning og musik på en måde som får filmen i sig selv til at virke som en naturkraft.”

Benedikt Erlingsson, leikstjóri og handritshöfundur, og Friðrik Þór Friðriksson framleiðandi hlutu Kvikmyndaverðlaun Norðurlandaráð fyrir myndina „Hross í oss“ vegna þess að hún er „sérlega frumleg mynd með rætur í kjarnyrtum húmor Íslendingasagnanna“.

Læs mere om den islandske instruktør og manuskriptforfatter Benedikt Erlingsson og producer Friðrik Þór Friðriksson og filmen: