Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Dansk.

Grænsehindringsrådet vedtog prioriterede områder for 2020

23.01.20 | Nyhet
Gränshinderrådets kickoff i Köpenhamn 2020.

Gränshinderrådets kickoff 2020.

Fotograf
Matts Lindqvist

Grænsehindringsrådet mødtes den 20.-21. januar til kickoff-møde i København.

Et nordisk elektronisk ID, anerkendelse af erhvervskvalifikationer, harmoniserede byggeregler, transportsamarbejde og geoblokering. Det er de overordnede temaer, som Grænsehindringsrådet vil prioritere i sit arbejde i 2020.

Grænsehindringsrådet vedtog sine retningslinjer for 2020 på sit årlige kickoff-møde i København.

I år satser rådet på at optrappe sin indsats mod grænsehindringer, det vil sige hindringer, som besværliggør den frie bevægelighed i Norden. Grænsehindringsrådet sætter dels kraftigt fokus på nogle få overordnede områder og satser dels på en tættere kontakt til de respektive landes ministerier.

Rådet har som mål at fjerne 8-12 grænsehindringer hvert år. I 2019 blev otte hindringer fjernet.

– Grænsehindringsrådet træder nu ind i en ny fase, hvor vi lægger flere kræfter på mere gennemgående og overordnede temaer. Derudover satser vi på at holde møder med de relevante ministerråd. Det er et helt nyt element i vores arbejde og en måde at komme nærmere ministrene på, siger Bertel Haarder, medlem i Folketinget og Nordisk Råd og formand for Grænsehindringsrådet i 2020.

Tættere kontakt til ministrene

Kontakten med ministre er vigtig for Grænsehindringsrådet, eftersom det er det berørte ministerium, som konkret skal sørge for, at grænsehindringerne ryddes af vejen, når rådet har udpeget dem.

Den danske minister for nordisk samarbejde, Mogens Jensen, som deltog på kickoff-mødet, bakkede op om forslaget om et tættere samarbejde med ministrene og lovede at tage det op på det næste møde med de nordiske samarbejdsministre.

Stor værdi for den enkelte borger

Årets prioriterede temaer handler om helt konkrete ting, som har stor betydning for den enkelte borger i Norden. Det gælder ikke mindst indførelsen af et nordisk elektronisk ID, som har til formål at gøre det muligt at bruge sit nationale ID i hele Norden.

For Bertel Haarder står ID højt på dagsordenen, men han fremhæver også gerne geoblokering, som han længe har arbejdet med. Han lover at blive ved med at arbejde for at få de nordiske public service-kanaler til at give borgere i resten af Norden adgang til flere programmer.

– Vi vil arbejde for, at de store public service-kanaler skal blokere så få programmer som muligt. Der er lande, som blokerer meget mindre end andre lande, og vores mål er ganske enkelt, at alle skal blokere for lige så lidt som den, der blokerer for mindst, siger Bertel Haarder.

Den nye vision styrer arbejdet

Som noget nyt i år har Nordisk Ministerråd udarbejdet en ny vision, som blandt andet fastslår, at Norden skal være verdens mest integrerede region i 2030. Det sætter sit præg på Grænsehindringsrådets arbejde.

– Visionen er grundlaget for hele vores arbejde og årsagen til, at vi hæver vores ambitionsniveau. På en række områder er vi jo ikke integrerede. Hvis vi skal blive det, kræver det en politisk indsats, politisk ledelse, og der skal vi i Grænsehindringsrådet skubbe på, siger Bertel Haarder.

De områder, der prioriteres i år – digitalisering (e-ID), transport, byggesektoren og gensidig anerkendelse af erhvervskvalifikationer i andre lande – har alle stor betydning for arbejdet for at nå målene i Nordisk Ministerråds nye vision.

Grænsehindringsrådet er et politisk nedsat organ som på opdrag af de nordiske regeringer skal fremme den frie bevægelighed i Norden for både privatpersoner og virksomheder. Grænsehindringsrådet blev etableret i 2014.

Rådet har som mål at fjerne konkrete hindringer, som borgerne i de nordiske lande mærker i deres hverdag, især hvis de pendler over grænsen for at arbejde, flytter til et andet land for at studere eller arbejde eller vil etablere virksomhed i et andet nordisk land.