Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Dansk.

Velfærdsøkonomi i en COVID-19 tid

17.12.21 | Nyhet
Family by the water
Fotograf
Tam Vibberstoft / norden.org
En velfærdsøkonomisk tilgang kan styrke den nordiske velfærdsmodel, der er under pres pga. COVID-19 krisen, som har sat sine tydelige psykiske spor i familier og hos borgere i Norden.

Selvom Norden har klaret sig bedre end mange andre lande under COVID-19, så kom det frem på Nordic Welfare Forum 2021, at der stadig er plads til forbedringer. Specielt ligestilling blev løftet op, og det blev nævnt, at der flere steder i Norden tegner sig et billede af, at pandemien rammer kønnene skævt. Unge, mennesker med funktionsudfordringer og socialt udsatte bliver hårdere ramt af de negative COVID-19-konsekvenser end andre grupper af mennesker. En del unge har oplevet nogle af de største fald i mental sundhed, social tilknytning og subjektivt velvære. I nogle af de etniske minoritetssamfund har COVID-19 dødeligheden været mere end dobbelt så høj som andre gruppers, og etniske minoritetsarbejdere har haft større sandsynlighed for at miste deres job under pandemien.

Sådan kommer vi videre

Det finske formandskab i Nordisk Ministerråd fokuserer på, hvordan de nordiske lande i højere grad kan benytte en velfærdsøkonomisk tilgang til håndtere COVID-19 krisen og til at styrke velfærdsmodellen generelt. Velfærdsøkonomi kan ses som et tværsektorielt approach, hvor menneskers velbefindende har en direkte kobling til samfundsøkonomien. Lidt forsimplet kan man konkludere: Hvis vi i Norden har en befolkning, som er frisk, ligestillet, i uddannelse eller på arbejde, er produktiv og innovativ og sidst men ikke mindst har adgang til et kvalificeret social- og sundhedssystem, så er forudsætningerne for en bæredygtig økonomi på plads. 

Vi vil skabe en bredere forståelse for, at satsninger på borgernes velfærd skal ses som en faktor, der bidrager til en bæredygtig økonomisk vækst

Aino-Kaisa Pekonen, Finlands social- og sundhedsminister

Konkrete indsatser - vidensopbygning og vidensplatform

Finland er selv gået forrest sammen med både Danmark og Island og har i en årrække arbejdet med den økonomisk bæredygtige tilgang, men der findes beslægtede indsatser i alle de nordiske lande.

- Vi vil skabe en bredere forståelse for, at satsninger på borgernes velfærd skal ses som en faktor, der bidrager til en bæredygtig økonomisk vækst, har Finlands social- og sundhedsminister, Aino-Kaisa Pekonen, tidligere udtalt. Nordisk Ministerråd har derfor på initiativ fra Danmark iværksat initiativer, der skal afdække erfaringer med velfærdsøkonomiske indsatser og sociale investeringer i Norden på statsligt og kommunalt niveau. Samtidig skal der på sigt udvikles en platform for videndeling af disse resultater, så de nordiske lande kan lade sig inspirere af hinanden og dele de indsatser, der virker.

Et problem der rækker ud over Norden

På Nordic Welfare Forum 2021 blev der også fremlagt, hvordan COVID-19 har ramt uden for Nordens grænser. Her viser tal, at den mentale sundhed, på tværs af landene, har lidt et knæk under COVID-19. Romina Boarini, Director, OECD Center for Well-Being, Inclusion, Sustainablity and Equal Opportunity (WISE), France, pegede på at borgernes mentale sundhed er blevet betydeligt forringet under pandemien. Data fra 15 OECD-lande tyder på, at over 25 % af mennesker var i risiko for depression eller angst i 2020. Følelser af ensomhed, splittelse og adskillelse fra samfundet voksede også: 1 ud af 5 personer i 22 europæiske OECD-lande følte sig ensomme de fleste eller alle tid i begyndelsen af ​​2021, op fra 1 ud af 7 i de første måneder af pandemien et år tidligere.