Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Dansk.

Velfærdspolitik og økonomisk bæredygtighed går hånd i hånd

25.03.21 | Nyhet
Ret til sundhedsydelser i Danmark
Det finske formandskab i Nordisk Ministerråd 2021 satte på dagens social- og sundhedsministermøde fokus på nordisk velfærdsøkonomi. Udgangspunktet her er, at hvis samfund investerer i menneskers og naturens velfærd, er det også en økonomisk investering. Når Norden samarbejder om dette, kan det yderligere give en merværdi til alle borgere i regionen.

- Vi vil skabe en bredere forståelse for, at satsninger på borgernes velfærd skal ses som en faktor, der bidrager til en bæredygtig økonomisk vækst. Gennem holdbar vækst kan man gensidigt styrke menneskers og miljøets velfærd, lyder det fra Finlands social- og sundhedsminister Aino-Kaisa Pekonen. Anledningen var en temadiskussion mellem de nordiske social- og sundhedsministre med henblik på, hvordan velfærdspolitik og bæredygtig økonomisk politik i samspil kan gavne landene i Norden. 

Har mennesker det godt, så har økonomien det godt 

Velfærdsøkonomi er en integreret del af den nationale politik i Finland og i Island. Under temadiskussionen fremlagde social- og sundhedsminister i Finland, Aino-Kaisa Pekonen, hvordan velfærdsøkonomi kan ses som et tværsektorielt approach, hvor menneskers velbefindende har en direkte kobling til samfundsøkonomien. Lidt forsimplet kan man konkludere: Hvis vi i Norden har en befolkning, som er frisk, ligestillet, i uddannelse eller på arbejde, er produktiv og innovativ og sidst men ikke mindst har adgang til et kvalificeret social- og sundhedssystem, så er forudsætningerne for en bæredygtig økonomi på plads. Denne pointe bakkes op af tal fra en OECD rapport, der viser den positive sammenhæng mellem en sund økonomi og et stærkt uddannelses- samt social- og sundhedssystem og et trygt samfund generelt.

Finland inspirerer

Selvom alle nordiske lande ikke arbejder ud fra præcis samme definition af begrebet velfærdsøkonomi, så er der fokus på temaet alle steder. Den danske Social- og ældreminister Astrid Krag berettede, at man i Danmark havde ladet sig inspirere af Finland i forhold til at oprette en socialøkonomisk fond, og at 1/3 af alle kommuner arbejder ud fra en socialøkonomisk investeringsmodel. I Sverige og Åland har man meget fokus på demografien i forhold til en aldrende befolkning, og fra den norske minister blev partnerskaber mellem myndigheder og fx civilsamfundsorganisationer nævnt som en prioritering. Fra Færøerne lød det, at den mentale sundhed er et fokusområde for sundheds- og socialpolitikken. Dette fokus er ikke blevet mindre under COVID19, understregede den færøske sundhedsminister Kaj Leo Holm Johannesen.

Satsninger på borgernes velfærd skal ses som en faktor, der bidrager til en bæredygtig økonomisk vækst.

Finlands social- og sundhedsminister Aino-Kaisa Pekonen

COVID19 viser ligestillingsudfordringer 

På mødet blev det seneste års COVID19-udfordringer vendt i forhold til velfærdsøkonomi. Selvom Norden har klaret sig bedre end andre lande flere andre steder på kloden, så kom det frem, at der stadig er plads til forbedringer. Specielt ligestilling blev løftet op, og det blev nævnt, at der flere steder i Norden tegner sig et billede af, at pandemien rammer skævt. Unge, mennesker med funktionsudfordringer, kvinder og socialt udsatte bliver hårdere ramt af de negative COVID19-konsekvenser end andre grupper af mennesker.

Velfærdsøkonomi og Vision 2030 

Der er mellem de nordiske social- og sundhedsministre enighed om, at man skal samarbejde og lære af hinandens indsatser indenfor velfærdsøkonomi, hvilket vil give en merværdi til de nationale indsatser på området. Velfærdsøkonomi som koncept har en direkte kobling til Nordisk Ministerråds vision 2030 om et grønt, konkurrencedygtigt og socialt bæredygtigt Norden samt til FN's Agenda 2030 og dets velfærdspolitiske målsætninger.