Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Danish.

Nordisk Råd og EU-parlamentet holdt deres første formelle møde

22.02.22 | Nyhet
Nordiska rådet mötte Europaparlamentet i Helsingfors den 21 februari 2022.

Nordiska rådet och Europaparlamentet

Fotograf
Hanne Salonen / Norden.org
Nordisk Råd og Europa-Parlamentet har afholdt et todagesmøde i Helsingfors. På dagsordenen var blandt andet cybersikkerhed, Arktis og klimaspørgsmål. Mødet var det første efter de to organisationers etablering af formelle relationer med hinanden.

Dagsordenen på den første dag i Helsingfors var domineret af en række aktuelle anliggender, herunder desinformation og cybersikkerhed som en trussel mod demokratiet samt klimaspørgsmål og EU's grønne satsning, som handler om at gøre EU til verdens første klimaneutrale kontinent inden år 2050. Nordens vision er at være verdens mest bæredygtige region i 2030.

Fælles interesseområder

Erkki Tuomioja, som er præsident for Nordisk Råd i 2022, var vært for mødet i Helsingfors den 21.-22. februar.

– Nordisk Råd fejrer i år 70-årsjubilæum, og vi er glade for, at året samtidig markerer starten på forstærkede formelle relationer med Europa-Parlamentet. Vores møde i Helsingfors vidner om Nordisk Råds interesse for EU som en vigtig aktør i rådets internationale samarbejde. Det er et samarbejde, som kan give resultater fremover, når det gælder fælles interesseområder som demokrati, klima og arktiske spørgsmål, siger Erkki Tuomioja.

På mødet diskuterede man også den fremtidige struktur samt rammerne for de formelle relationer mellem Nordisk Råd og Europa-Parlamentet samt EU's arktiske politik.

Besøg på NIB og NEFCO

Den anden dag bestod af møder med Den Nordiske Investeringsbank og det nordiske miljøfinansieringsselskab, NEFCO. Desuden besøgte parlamentarikerne hybridkompetencecentret, The European Centre of Excellence for Countering Hybrid Threats.

Delegationen fra Europa­Parlamentet blev ledet af Christel Schaldemose fra Danmark, som er medlem af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet.

Nordisk Råd er en vigtig samarbejdspartner for Europa-Parlamentet. Nordisk Råd har fokus på et grønt, et konkurrencedygtigt og et socialt bæredygtigt Norden, og med stærke nordiske traditioner fra disse områder, er jeg sikker på, at vi kan dele gode erfaringer mellem os. Vi ser også stigende desinformation i vores samfund. Det er en vigtig dagsorden at samarbejde om. I Europa-Parlamentet forhandler vi netop nu ny lovgivning om cybersikkerhed, digitalisering og tech. Det er store spørgsmål, som vil definere vores fremtid. Jeg er glad for den gode dialog og meningsudveksling med Nordisk Råd, siger Christel Schaldemose.

Formelt møde hvert år

Nordisk Råd har en aktiv international virksomhed og et tæt samarbejde med flere lande og organisationer. EU er en prioriteret samarbejdspartner. I Nordisk Råds strategi for 2018-2022 står der blandt andet, at EU er en særligt vigtig organisation for Norden, og derfor vil Nordisk Råd styrke kontakten med Europaparlamentarikerne og andre EU-institutioner. Nordisk Råd har også oprettet et kontor i Bruxelles for at styrke samarbejdet med EU. 

Ifølge aftalen mellem Nordisk Råd og Europa-Parlamentet skal parterne holde ét formelt møde om året. Desuden skal der afholdes seminarer og andre fælles møder om udvalgte emner.