Ukrainske flygtningekvinder i Norden

29årige Olga Biecha flygtede for 8 måneder siden fra Kyiv i Ukraine pga. krigen med Rusland og de russiske missiler, der regner ned over byen, som hun selv udtrykker det. Resten af hendes familie blev tilbage, men hun drog afsted med en kuffert i den ene hånd og sin kat i den anden. Nu er hun bosat i Stockholm, og selvom hun tidligere selv har undervist i fransk og deltager på sprogkursus, har hun ikke knækket koden til det svenske sprog endnu.     

Olga fortalte sin historie på Nordisk Ministerråds og Norges Arbejds- og inkluderingsdepartements integrationskonference i Oslo. Ifølge rapporten: Implementation of temporary protection for refugees from Ukraine har ca. 160.000 flygtninge søgt om beskyttelse i de nordiske lande. De fleste af dem er kvinder, der ligesom Olga skal lære sproget for at blive integreret i samfundet og komme på arbejdsmarkedet. Og sproget er afgørende, er der bred enighed om på konferencen. 

- Sproguddannelse af høj kvalitet er afgørende for at øge mulighederne for at indvandre kan få job lyder det fx fra Nora Sánchez Gassen, forsker ved Nordregio.  

Grundlæggende ligner de nordiske landes velfærdstilbud til de ukrainske flygtninge hinanden, om end der er nationale forskelle, og der er en opfattelse af, at det bliver gjort meget. Alligevel er der udfordringer. Ifølge den danske lektor, Michael Svendsen Pedersen, tilknyttet Roskilde Universitetscenter handler det delvist om myndighedernes tilgang til flygtningene. Han peger på, at de tiltag, der bygger på en holistisk, motiverende og ikke mindst involverende tilgang, har succes. Som eksempel herpå fremviste han projektet fra Meland kommune i Norge populært kaldet Krydderdamerne. Her var fokus på, at sproget blev en vigtig del for flygtningene for at kunne bestå deres madlavningskursus. De skulle læse en opskrift, drøfte den sammen, måle og veje etc.

- Der var et mål og det gav mening. Det motiverer til læring, fortalte Michael Svendsen Pedersen. 

Det faktum, at læring af et sprog skal give mening for den enkeltes livssituation, er en meget vigtig motivationsfaktor, påpegede Michael Svendsen Pedersen. Men netop den motivation kan være en barriere for de ukrainske kvinder, fortæller Olga. For selvom kvinderne i høj grad vil bidrage til de nordiske samfund og tage et arbejde, så har de stadig et håb om at vende tilbage til Ukraine i en ikke for fjern fremtid. Og hvorfor så lægge en masse kræfter i at lære et sprog?, spørger hun. Samtidig fortæller Olga, at for hendes vedkommende, så var hun ikke et særligt godt sted i livet, da hun kom fra Kyiv. Hun led af stress, havde flere omgange med Covid19, hvilket stod i vejen for indlæringen. Da hun fik det bedre, var hun heldig og dygtig nok til at finde et job, som ikke kræver svenskkundskaber, hvor hun nu hjælper andre ukrainske flygtninge. Men så blev mangel på tid en barriere. For en del ukrainske kvinder, der er i Norden alene med børn, er tiden væk fra dem også et problem. 

Nordisk Ministerråd har sammen med det norske Arbejds- og inkluderingsdepartement og Oxford Research kortlagt sprogtiltag i de nordiske lande og lancerer rapporten: Language Training for Adult Immigrants in the Nordic Countries i januar 2023. Nogle af de vigtigste pointer i rapporten er vigtigheden af involvering, kvalitet i undervisningen samt at formelle undervisningstilbud skal kombineret med uformelle undervisningstilbud. Rapporten vil blive tilgængelig på Nordens Velfærdscenter hjemmeside.