Sammen mod Madspild

En af disse ildsjæle er Selina Juul, stifter af den danske forbrugerbevægelse Stop Spild af Mad. Hun modtog Nordisk Råds Miljøpris 2013 for sit arbejde med at vise nye veje mod mindre madspild i Danmark og vil nu gerne brede arbejdet ud til hele Norden.

Nye måder at mindske madspild

Selina Juul ser ikke mindst sit arbejde som en måde at bygge bro mellem høj og lav, mellem politikere i parlamenterne og manden på gaden.

- Folk som mig er med til at løfte de politiske visioner og flotte ord ud i virkeligheden, så der bliver skabt handling og forandring ude i befolkning, mener Selina Juul, som allerede har fundet anvendelse for de 350.000, hun modtog i prispenge.

- Vi vil starte et nyt netværk, som skal optimere udnyttelsen af overskydende mad. Kort fortalt vil vi etablere et omfattende nyt system, et website og lave en app, hvor udbyder og modtager af den mad, som ellers ville gå til spilde, kan koordinere levering eller afhentning fra time til time, fortæller hun

En sådan øget fleksibilitet vil mindske behovet for opbevaring og være med til at sikre en langt bedre udnyttelse af overskudsmad fra storkøkkener og overskud fra fødevareproducenter, supermarkeder med mere.

Fra madspild til grøn vækst

De nordiske statsministre har i samme ånd igangsat en række grøn vækst projekter. De skal alle udforske potentialet i et styrket nordisk samarbejde mod en mere bæredygtig økonomi. Et af disse handler om madspild og skal blandt andet se på brug af madbanker på tværs af grænserne.

Her kan Selina Juul’s initiativ for bedre at koordinere kontakten mellem udbydere og aftagere måske spille en rolle, ligesom et initiativ, hun ønsker at tage for at skabe et stort nordisk madspildsevent, kan være med til at skabe fælles fodslag på tværs af landene.

Der kan ellers være langt fra politiske målsætninger til konkret handling ude i marken, men faktisk kan modeord som grøn vækst sagtens vække begejstring også blandt græsrødderne.

- Begreber som grøn vækst og bioøkonomi er kommet for at blive. Vi er ved at løbe tør for ressourcer, så vi bliver nødt til at optimere vores forbrug og finde nye veje, siger Selina Juul, som ikke lader sig slå ud af politiske slagord.

- Det er jo ikke noget der hedder os mod dem i så store spørgsmål, som vi arbejder med her. Politikere, embedsmænd, industri, erhvervsliv og folk på gaden, vi er alle i samme båd. Så kunsten er at gøre en indsats, der hvor man er, hver på vores måde, understreger Selina Juul.

Det nordiske samarbejde handler ikke mindst om netværk, og hun lægger som Dagfinn Høybråten også vægt på Nordens rolle i verden.

- Hvis vi kan få noget op at stå i Norden omkring madspild, kan det jo tjene som eksempel i resten af verden, afslutter Selina Juul, som ser lyst på fremtiden for arbejdet mod madspild.

Dagfinn Høybråten er enig.

- I bund og grund handler det her om, at al mad, som produceres, skal spises og ikke ende som affald. I løbet af de kommende år, håber jeg at se et Norden, hvor bevidstheden om madspild er drastisk øget. Norden kan blive en foregangsregion på dette område,

Baggrund

Nordisk Råds natur- og miljøpris 2013 blev givet til en nordisk erhvervsvirksomhed, organisation eller enkeltperson, som har udviklet et produkt, en opfindelse eller ydet en anden kreativ indsats, som øger ressourceeffektiviteten og dermed bidrager til at reducere menneskets negative fodspor i naturen.

De nordiske statsministre har søsat en grøn vækst initiativ, der skal se på potentialet i et nordisk samarbejde for bæredygtig vækst på en række områder. Der er i alt 10 projekter og et af disse handler om madspild. Se mere på norden.org/greengrowth eller læs webmagasinet Green Growth the Nordic Way på nordicway.org