Støtte til hjælpemidler samt tjenester for personer med nedsat funktionsevne i Finland
Der findes mange forskellige former for støtte til personer med nedsat funktionsevne i Finland. Herunder finder du information om flytning og bolig, hjælpere og hjælpemidler, medicin, køretøjer, beskæftigelse og støtte. Du kan også finde information om indførsel af hjælpemidler, lægemidler og førerhund samt om hvordan social- og sundhedsplejen fungerer, og hvordan man klager over afgørelser.
Flytning og bolig
Ifølge artikel 9 i den nordiske konvention om social bistand og sociale tjenester skal de ansvarlige myndigheder hjælpe personer med nedsat funktionsevne med at flytte. De lokale myndigheder er ansvarlige for at gøre det muligt for en person med nedsat funktionsevne at flytte, hvis
- personen flytter af egen fri vilje
- personen har særlige bånd til det land han eller hun skal flytte til
- det menes, at personens livssituation vil blive forbedret i det nye land.
Hvis en person med nedsat funktionsevne selv mener, at en flytning vil forbedre hans eller hendes livssituation, er dette i sig selv en tungtvejende grund til at flytningen skal gennemføres. Du kan kontakte hjemkommunen for at få hjælp med flytningen. Ved behov kan du henvise til artikel 9 i den nordiske konvention om social bistand og sociale tjenester. De finske kommuners kontaktoplysninger findes på Finlands Kommunförbunds netsted.
Du finder yderligere information om at leve med nedsat funktionsevne i Finland i Handbok om funktionshinderservice, som udgives af Institutet för hälsa och välfärd.
Du kan finde generel information om boligforhold i Finland i afsnittet "Bolig i Finland".
Boliger og serviceboliger for personer med nedsat funktionsevne
I nogle kommuner findes der såkaldte handikapboliger for personer med nedsat funktionsevne. Om man kan få en handikapbolig afhænger af, hvilken kommune man flytter til, og hvilke boligtyper, man kan bo i.
Når det gælder boliger til handikappede, skal man være opmærksom på, at kommunerne i Finland har ansvaret for gennemførelsen af visse sociale tjenester uanset prisen, hvilket vil sige, at kommunerne hvad disse tjenester angår har en særlig servicepligt.
I henhold til § 8 i lov om service og støtte på grund af handikap skal kommunen blandt andet sørge for en handikapegnet bolig til svært handikappede personer, hvis disse på grund af handikap eller sygdom har behov for en sådan service for at klare de funktioner, som hører til en normal livsførelse. Dette gælder dog ikke personer i institutionspleje.
Når det gælder spørgsmå,l som vedrører flytning, er det en god idé at kontakte den nye hjemkommune. Her kan du få oplysninger om boligsituationen for handikappede i den pågældende kommune. Eventuelt kan du bede din nuværende kommune om at tage kontakt til den nye hjemkommune.
Hjælper, hund og hjælpemidler
Mange handikappede har brug for en hjælper for at få hverdagen til at hænge sammen. Dette gælder naturligvis også ved rejse og flytning.
Personlig hjælper
Ved en permanent flytning fra et nordisk land til et andet, skal der ansøges om at få bevilget støtte til en personlig hjælper hos den nye hjemkommune. Sagsbehandlingen kan være lang, og derfor er det vigtigt at kontakte den nye hjemkommune i god tid.
Hvis der er tale om et kortere besøg i et andet nordisk land, yder kommunen i særlige tilfælde et tilskud til handicappedes udgifter til assistance under en rejse. Ved kortere rejser eller længerevarende studier (højst 6 måneder), betaler kommunen i hjemlandet kun i få tilfælde for brug af en personlig hjælper. Du kan få information om tilskudsmuligheder i din hjemkommune.
Førerhund
Der findes ikke særlige bestemmelser i den finske lovgivning om indførsel af førerhund til Finland. Førerhunde er således omfattet af de samme regler som andre hunde. Du kan finde de gældende regler for indførsel af hunde i afsnittet Rejse med hund til Finland.
Hjælpemidler
Hvis du bor eller arbejder i Finland, får du de hjælpemidler, som du har brug for, på samme måde som permanent bosatte i Finland.
Hvis du opholder dig midlertidigt i Finland, får du under opholdet de medicinsk nødvendige hjælpemidler på samme måde og til den samme pris som permanent bosatte i Finland, når du fremviser dit EU-sygesikringskort, pas eller id-kort.
Hvis der er tale om et midlertidigt ophold i Finland, som eksempelvis ferie eller besøg hos slægtninge, kan hjælpemidlerne frit medbringes fra et nordisk land til et andet.
I Finland deltager flere forskellige aktører i organiseringen af hjælpemiddeltjenester.
- Hovedansvaret for at organisere hjælpemiddelydelser ligger hos kommunerne og samkommunerne.
- Sundhedsvæsenet arrangerer hjælpemiddelydelser med henblik på medicinsk rehabilitering.
- Socialvæsenets eller handicapservice kan bevilge økonomisk støtte til rimelige udgifter til ændringer i boligen samt anskaffelse af redskaber og udstyr til boligen.
- Skolevæsenet organiserer hjælpemidler til skoler og klasseværelser.
Rehabiliteringshuset på Hälsobyn har et netsted, hvor du finder information om hjælpemiddeltjenester og hjælpemidler. Her finder du også information om de offentlige tjenesters og forsikringsselskabernes ansvar for at organisere hjælpemiddeltjenester samt om tjenester ved flytning til eller fra udlandet.
Desuden betaler Folkpensionsanstalten (FPA), Arbetskraftsförvaltningen, Statskontoret samt forsikrings- og pensionskasserne de hjælpemiddeltjenester, som de hver især har ansvaret for. Kun såkaldte krævende hjælpemidler kan fås via FPA. Krævende hjælpemidler er for eksempel teknisk specialudstyr som læseskærme, blindskrifts- og storskærme samt computere. Hjælpemiddeltjenester i Finland er som regel gratis for brugeren.
Du finder også information om hjælpemidler i Institutet för välfärds håndbog om handicaptjenester.
Hvis du på grund af sygdom eller handicap ikke kan klare dit arbejde eller dine studier uden personlige hjælpemidler, kan FPA skaffe de nødvendige hjælpemidler og instruere dig om, hvordan de bruges og vedligeholdes.
Bil
Der gælder de samme regler for indførsel af en handikapbil til Finland som for indførsel af andre biler. Indførsel af bil behandles i afsnittet Køretøj i Finland.
Personer med nedsat funktionsevne kan fritages for bilafgift uden at ansøge om det, hvis der findes en anmærkning i bilregistret om tilbagebetaling af bilafgift i henhold til § 50 eller 51 i lov om bilafgift. Hvis personen har parkeringstilladelse for handikappede, kan han eller hun ansøge om at blive fritaget for afgiften.
Man skal ansøge igen hver gang man skifter bil, samt når parkeringstilladelsens gyldighedstid er udløbet. Fritagelse for bilafgiftens grundafgift kan kun bevilges for ét køretøj ad gangen til en og samme person. Uanset om ansøgningen er godkendt, skal bilafgiften betales på forfaldsdatoen. Hvis ansøgningen godkendes, tilbagebetales afgiften. Du finder yderligere information på Traficoms netsted.
I henhold til § 51 i lov om bilafgift kan man i Finland ved den første registrering af en bil, hvis ejer eller indehaver er handikappet, tilbagebetale den bilafgift som indgår i prisen for bilen, enten helt eller delvist. Tilbagebetalingen af afgiften baseres på sværhedsgraden og typen af handikap, og der findes et maksimumbeløb for støtten. Vurderingen af handikappets sværhedsgrad og type foretages altid af en læge.
I visse tilfælde kan bilafgiften tilbagebetales på grund af nedsat funktionsevne i form af en afgiftslettelse. Toldmyndighederne kan bevilge afgiftslettelse i henhold til § 50 i lov om bilafgift. Således kan afgiften af tungtvejende årsager tilbagebetales, enten i sin helhed eller i et omfang, som anses for rimeligt. Bilafgiften er for eksempel blevet tilbagebetalt som nedsættelse til forældre, hvis bil er en nødvendighed for transporten af et svært handikappet barn.
I henhold til handikapserviceloven kan man bevilge støtte til anskaffelse af en brugt eller ny bil. Støtten kan svare til halvdelen af de reelle udgifter til bilen. Nedsættelsen af bilafgiften, godtgørelsen for den gamle bil samt eventuelle andre tilskud til bilen bliver trukket fra støtten. Man kan søge om støtte til anskaffelse af egen bil, også selv om man ikke har fået tilbagebetaling af bilafgift.
I henhold til trafikforsikringsloven og lovene om ulykkestilfælde og skader kan kun en svært handikappet person, som arbejder, få støtte til anskaffelse af egen bil.
I henhold til handikapserviceloven får en handikappet person godtgørelse for alle nødvendige ændringer af en standardbil (blandt andet ratudstyr, servomotor, drejeligt sæde, lift til kørestol). Udgifterne til ændringer godtgøres fuldstændigt, dog inden for bevillingens rammer, idet der ikke er tale om en subjektiv rettighed. I henhold til handikapserviceloven kan man desuden godtgøre halvdelen af udgifterne til udstyr, som forenkler brugen af bilen.
Også forsikringsselskaber, som tilbyder trafik- og ulykkesforsikringer, betaler godtgørelse for udgifterne til ændringer af bilen. Du kan få mere at vide hos dit eget forsikringsselskab.
Ajovarma bevilger parkeringstilladelse eller transport til personer med svært nedsat funktionsevne eller nedsat funktionsevne Man søger om tilladelsen på Ajovarmas kontorer eller via Traficoms digitale selvbetjening.
Nogle forsikringsselskaber tilbyder handikappede rabat på trafikforsikringen. Du kan få yderligere information hos dit forsikringsselskab.
Handikappets eller sygdommens indvirkning på arbejdsevnen
Hvis du på grund af handikap eller sygdom har brug for ændringer eller særlige ordninger på dit arbejde, kan du få hjælp af en sagkyndig hos AN-tjänster eller i den kommunale beskæftigelsesindsats. En sagkyndig kan hjælpe, hvis du har brug for information om at få arbejde eller beholde dit job på trods af handikap eller sygdom.
Også arbejdsgiveren kan få støtte fra AN-tjänster til særlige ordninger på arbejdspladsen, så du kan beholde dit job eller starte i et nyt job.
Læs mere på Jobbmarknaden
FPA's handikapstøtte og tolketjeneste
FPA kan i henhold til handikapserviceloven bevilge handikapstøtte. Formålet med handikapstøtten er at støtte personer med nedsat funktionsevne eller langvarig sygdom i deres daglige liv, arbejde eller studier samt opretholde deres funktionsevne, evne til at bo i eget hjem, rehabilitering og behandling. Desuden støtter FPA personer med syns-, høre- eller talehandicap med tolketjenester.
Læs mere på FPA's netsted.
Udvekslingsstudier
Udvekslingsstuderende eller personale på universiteter, som har nedsat funktionsevne, sygdom, indlæringsvanskeligheder eller et andet særligt behov, kan få særlig økonomisk støtte til at deltage i international udveksling. Støtten er eksempelvis beregnet til støtte til ordninger i forbindelse med bolig, bevægelighed eller studier, herunder læremidler.
Lægemidler
De nordiske lande har som en del af Schengen-aftalen forpligtet sig til lempelige regler for indførsel af lægemidler. Du kan medbringe receptpligtig medicin og håndkøbsmedicin til eget personligt brug fra EU- og EØS-lande i en mængde, som maksimalt svarer til et års forbrug.
Klagemuligheder
Hvis en person, som modtager sociale ydelser, ikke er tilfreds med afgørelser, tjenester, hjælp, pleje eller behandling, kan han eller hun
- kontakte lederen af den afdeling som har taget beslutningen
- kontakte socialombudsmanden
- indberette behandlingen til en ansvarlig person eller eller en ledende tjenestemand i socialforvaltningen
- indsende en klage til tilsynsmyndigheden (Regionförvaltningsverket), riksdagens ombudsmand eller justitiekansleren. I visse tilfælde kan Regionförvaltningsverket overføre en klage til Valvira, som er tilsynsmyndighed på social- og sundhedsområdet, med henblik på videre behandling.
Den, som søger om sociale ydelser og forsørgelsesstøtte, har ret til at få en skriftlig afgørelse. I beslutningen oplyses der om, hvor man kan ansøge om ændring. Man kan inden for 14 dage søge om ændring af en beslutning, som er truffet af en tjenestemand inden for socialområdet hos den instans, som varetager sociale ydelser hos kommunen. Hvis man er utilfreds med en beslutning, som er taget en myndighed eller et selskab (eksempelvis FPA eller forsikringsselskabet), kan man søge om ændring af denne hos social- og sundhedsministeriets klagenævn, som fungerer som første klageinstans.
Man har ret til at søge om ændring af en beslutning truffet af en kommunal instans (eksempelvis socialforvaltningen) hos forvaltningsdomstolen inden for 30 dage.
Man kan klage til ombudsmanden eller justitiekansleren, hvis man har mistanke om, at en myndighed eller en tjenestemand ikke har fulgt loven eller opfyldt sine forpligtelser. Ombudsmanden og justitiekansleren kan dog ikke ændre eller ophæve forvaltningsbeslutninger som en myndighed tidligere har taget. De kan give en henstilling eller en advarsel til en tjenestemand eller indlede en efterforskning i form af en forundersøgelse.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål, eller hvis du er stødt på hindringer i et nordisk land, kan du udfylde vores kontaktformular.
OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.
