Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á Danska.

Nordiske brands baner vejen for genbrug af tekstil til tekstil

11.12.17 | Fréttir
Modebutik på Island
Ljósmyndari
Yadid Levy / Norden.org
Det bør være en prioritet at forlænge den aktive levetid for tekstilprodukter så meget som muligt, men når tøjet til slut er udslidt, er genbrug til nye tekstilprodukter den næstbedste løsning. I to nye publikationer fra Nordisk Ministerråd kan man læse om de erfaringer, som en række nordiske brands har gjort sig på dette område.

Når tekstilprodukterne er udslidt, kan man ved at genbruge dem som råmateriale til nyt tøj bidrage til at mindske tøjindustriens efterspørgsel efter globale ressourcer. Overgangen til tekstilgenbrug kræver dog en stor omstilling i industriens og de enkelte virksomheders måde at drive virksomhed på.

En række nordiske brands er gået forrest i denne proces – både ved at designe produkter, der er nemme at genbruge og dermed øger den potentielle mængde genbrugsmateriale, og ved at bruge genbrugsmateriale i nye produkter.

Publikationen Textile to Textile Recycling: Ten Nordic Brands that are Leading the Way præsenterer ti cases med nordiske brands, som arbejder aktivt for en omstilling. Hvert case beskriver, hvordan brandet engagerer sig, hvilke udfordringer virksomheden er stødt på, og de løsninger, de er nået frem til sammen med leverandører og andre vigtige partnere.

Stimulating Textile to Textile Recycling ser nærmere på disse oplevelser og beskriver fælles strategier, som har hjulpet brands og deres leverandører med at gøre fremskridt. Publikationen indeholder budskaber til industrien som helhed og beskriver, hvordan tværgående netværk og partnerskaber kan bidrage i den videre omstilling.

I 2015 lancerede Nordisk Ministerråd en handlingsplan for bæredygtig mode og tekstil, Well Dressed in a Clean Environment, som følge af en voksende erkendelse af behovet for en bæredygtig omstilling af denne sektor. De ti cases og rapporten er udarbejdet under et af de syv projekter, der blev lanceret med henblik på at implementere handlingsplanen og er i tråd med handlingsplanens mål om at "promovere forretningsmodeller, som stimulerer til at genbruge tøjfibre i produktionen af nye tekstilprodukter".

Publikationerne kan downloades gratis her: