Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á dönsku .

Om Nordisk Børne- og Ungdomskomité (NORDBUK)

Unge spiser is ved en havn
Ljósmyndari
Yadid Levy/Norden.org
NORDBUK er det rådgivende og koordinerende organ i overordnede børne- og ungdomsspørgsmål i Nordisk Ministerråd.

NORDBUK skal:

  • Indsamle og sprede viden om børn og unges levevilkår i Norden.
  • Fremme integrationen af et børnerettigheds- og ungdomsperspektiv i Nordisk Ministerråd.
  • Støtte børn og unges egen organisering og deltagelse i demokratiske processer.

De nordiske samarbejdsministre (MR-SAM) har ansvaret for den overordnede politiske styring, mens det meste af det konkrete arbejde med børne- og ungdomsspørgsmål i Nordisk Ministerråd foregår i de forskellige politiske "sektorer", såsom kultur-, social- og sundhedsspørgsmål, arbejdsliv, ligestilling, uddannelse og regionalpolitik. Arbejdet styres af Nordisk Ministerråds tværsektorielle strategi for børn og unge, og det er NORDBUK's opgave at følge op på hvordan den implementeres.

NORDBUK-komitéen består af både repræsentanter for myndigheder og ungdomsorganisationer fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt af myndighedsrepræsentanter fra Færøerne, Grønland og Åland. Komitéen skal ikke blandes sammen med NORDBUK-programmet som uddeler midler og som administreres af Nordisk Kulturkontakt.