Þetta innihald er ekki til á því tungumáli sem þú hefur valið, því sýnum við innihaldið á dönsku .

På FN’s generalforsamling: Nordisk fødevarepolitik skal få bugt med livsstilssygdomme

25.09.18 | Fréttir
SDG2 Advocacy Hub and Nordic Food Policy Lab at Torsåker farm in Stockholm
Ljósmyndari
Joel Alvarez
Tiden er inde til integrerede politiske løsninger, der bruger sunde og bæredygtige fødevaresystemer som effektive værktøjer til forebyggelse af livsstilssygdomme. Sådan lød budskabet fra regeringerne i Norge, Sverige, Finland og Indonesien samt EAT Foundation, WHO og mange flere, da de mødtes på FN’s generalforsamling den 25. september.

Globalisering af usunde levemåder

Ikke-smitsomme sygdomme (NCD’er) såsom diabetes, hjerte-kar-sygdomme, cancer og fedme, også kaldet livsstilssygdomme, er en voksende udfordring, som vil blive adresseret af verdensledere og eksperter på generalforsamlingens officielle sidearrangement. De vil fokusere på praktiske løsninger og diskutere, hvordan tiltag til bæredygtige og sunde fødevaresystemer bedst implementeres, og hvordan de kan anvendes mere strategisk til at forebygge NCD’er.

Disse sygdomme udgør en stor andel af sygdomsbyrden i Europa og er på fremmarch i andre dele af WHO’s seks regioner. NCD’erne drives af kræfter som globalisering af usunde madvaner og levemåder, hastig ukoordineret urbanisering og en aldrende befolkning.

Nordiske løsninger på menuen

I mange lande, herunder også de nordiske, findes der allerede politik for fødevaresystemet i bredere forstand, herunder ernæring, madkultur og identitet, mad og måltider i den offentlige sektor, madspild og bæredygtig kost. Disse erfaringer vil få en central rolle ved dette arrangement.

”Forskning har vist, at den nye nordiske kost og middelhavskost er sundhedsfremmende og kan være med til at få bugt med livsstilssygdomme. Men det kræver en effektiv fælles indsats at skifte kurs, når det gælder ernæring. De nordiske lande har i den grad demonstreret potentialet i at føre en fælles politik på tværs af landegrænser,“ siger João Breda, som er leder af WHO’s europæiske kontor for forebyggelse og kontrol af NCD’er.

Forskning har vist, at den nye nordiske kost og middelhavskost er sundhedsfremmende og kan være med til at få bugt med livsstilssygdomme.

João Breda, leder af WHO’s europæiske kontor for forebyggelse og kontrol af NCD’er

Problemløsere og talere:

  • Nikolai Astrup (udviklingsminister, Norge)
  • Professor Nila F. Moeloek (sundhedsminister, Indonesien)
  • Gunhild A. Stordalen (grundlægger og direktør, EAT)
  • David Nabarro (kurator, Food Systems Dialogues)
  • Agneta Karlsson (statssekretær på social- og sundhedsområdet, Sveriges regering)
  • Gilbert Houngbo (direktør, International Fund for Agricultural Development)
  • Sania Nishtar (medformand, WHO High-Level Independent Commission on Non-communicable diseases)
  • Gerda Verburg (UN Assistant Secretary General & Coordinator, SUN Movement)
  • Steve Waygood (Chief Responsible Investment Officer, Aviva)
  • Kanni Wignaraja (direktør, UN Development Operations Coordination Office)
  • Svetlana Akselrod (Assistant Director General for Non-Communicable Diseases and Mental Health, WHO)

 

Dette sidearrangement på FN’s generalforsamlings 73. session afholdes af EAT Foundation i samarbejde med Norges, Sveriges, Finlands og Indonesiens regering og de nordiske landes Food Policy Lab, som er et flagskibsprojekt under Nordisk Ministerråd. Arrangementet sponsoreres af WHO, C40 og SUN Movement. Dette er FN’s tredje højniveaumøde om NCD’er.