Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Danish.

Nordisk samarbejde på det sociale område

Mennesker ved bro
Photographer
Yadid Levy / Norden.org
De nordiske lande samarbejder om initiativer på det sociale område, som skal bidrage til at nå social- og sundhedssektorens overordnede mål om at sikre social tryghed i Norden, fremme en målrettet indsats for forebyggelse, styrke kvalitet og sikkerhed i social- og sundhedsvæsenet og fremme innovation og forskning.

En stor del af det praktiske samarbejde på socialområdet om projekter og erfaringsudveksling varetages af Nordisk Velfærdscenter, som har sæde i Stockholm og et kontor i Helsingfors.

Nordisk Velfærdscenter gennemfører projekter, formidler viden om velfærdsområdet, understøtter netværk mellem specialister fra de nordiske lande og fremmer samarbejde om forskning.

Du kan læse mere om Nordisk Velfærdscenter opgaver og initiativer på centerets hjemmeside.

Nordisk Ministerråds handlingsplan for Vision 2030

Handlingsplanen beskriver, hvordan Nordisk Ministerråd skal arbejde for at nå visionens mål gennem en række initiativer, som er knyttet til visionens strategiske prioriteringer: Et grønt Norden, Et konkurrencedygtigt Norden og Et socialt bæredygtigt Norden. Der er 12 mål knyttet til de strategiske prioriteringer. De strategiske prioriteringer og målene skal fungere som rettesnor for al virksomhed i Nordisk Ministerråd i de kommende fire år. Handlingsplanen er opdelt i 12 dele, som er knyttet til de 12 mål.