Nordiske og baltiske demokratifestivaler 2022
Stemningen er altid i top og argumenter, viden og holdninger flyver på kryds og tværs. Vi er med og sætter fokus på fælles udfordringer i vores hjørne af verden samt nordiske løsninger, der kan bidrage til at skabe verdens mest bæredygtige og integrerede region.
I år giver det nordiske samarbejde desuden et direkte indblik i de aktiviteter, der foregår i vores telte på de tre baltiske demokratifestivaler samt på en europæisk festival.
Vi startede på Folkemødet på Bornholm i juni og slutter med Fundur fólksins i Reykjavik til september. I alt med 25 arrangementer og over 100 paneldeltagere.
Gennemførte festivaler
16.-17. september 2022: Fundur fólksins på Island
Fundur fólkins, demokratifestivalen på Island, afholdes i og omkring og omkring Nordens Hus i Reykjavik.
Fredag den 16. september er børn og unge i fokus, mens lørdagen er for alle intresserede. Begge dage vil rumme arrangementer, som fokuserer specifikt på nordisk samarbejde.
2.-3. september 2022: BŪTENT! i Litauen
Demokratifestivalen BŪTENT! ("Makes sense!") i Birštonas inviterer igen i år til debat, hvor personer fra politiske, akademiske, kulturelle og ikke-statslige organisationer samt erhvervslivet mødes for at debattere om udvikling på vigtige områder, og for at dele idéer og skabe nye samarbejder.
Meninger deles og formes takket være den store variation blandt deltagerne. Målet er at øge tolerancen mellem mennesker og styrke demokratiet.
25.-28. august 2022: Political Festival of Europe
I fire dage bliver der debatteret politik fra et europæisk perspektiv i Mariager i Danmark. Political Festival of Europe afholdes hvert år og sigter mod at samle europæiske medborgere for at diskutere samfundsspørgsmål og fejre Europas kulturarv og historie.
15.-20. august 2022: Arendalsugen i Norge
Demokratifestivalen i Arendal bliver også i 2022 årets store mødeplads for folk med interesse i politik og samfundsforhold. Nordisk Ministerråd er på plads for at diskutere nordiske udfordringer og løsninger på, hvordan vi kan skabe verdens mest bæredygtige og integrerede region.
Velkommen til Nordens telt på Langbrygga i Arendal! Eller følg debatterne live via streaming, hvorend i Norden du befinder dig.
12.-13. august 2022: Arvamusfestival i Estland
Arvamusfestival i Estland er mødested for alle i samfundet, og festivalen skal fremme inklusivitet og ligestilling gennem mødet mellem mennesker med forskellige verdenssyn. Målet er at styrke debatkultur og videndeling. Både privatpersoner og organisationer kan arrangere eller foreslå debatter, hvilket resulterer i en bred variation af emner, fra national sikkerhed, digitalisering og innovation til sundhed og sociale forhold.
Arvamusfestival fylder 10 år i 2022.
12.-16. juli 2022: SuomiAreena i Finland
Demokratifestivalen SuomiAreena samler igen i år den finlandske befolkning til politiske diskussioner og præsenterer årets største platform for offentlig debat. Det nordiske samarbejde deltager med diskussioner om højaktuelle temaer og nordiske profiler i Björneborg alle dage fra den 12.-16. juli.
3.-7. juli 2022: Almedalsugen i Sverige
Årets Almedalsuge foregik 3.-7. juli. Visby åbnede op igen efter pandemien og bød det svenske folk velkommen til årets store mødeplads for politiske aktører og politisk interesserede.
Dette år indledte det nordiske samarbejde med en debat om grønnere energi og afsluttede med en diskussion om Ruslands invasion af Ukraine og sikkerhedssituationen i Norden.
1.-2. juli 2022: LAMPA Conversation i Letland
I år kunne man følge med i aktiviterne på demokratifestivalen LAMPA Conversation i Letland, hvor Nordisk Ministerråd havde arrangeret en række debatter i samarbejde med nordiske og lettiske partnere.
LAMPA Conversation har siden 2015 været årets vigtigste samlingspunkt for for politisk debat og meningsudveksling for den lettiske befolkning, med det formål at demokratiet og samfundsengagementet.
16.-19. juni 2022: Folkemødet i Danmark
Folkemødet på Bornholm satte igen rammen for politisk debat i øjenhøjde. Det nordiske samarbejde deltog med seks højaktuelle arrangementer samt toptunede paneldeltagere, der drøftede udfordringer anno 2022 samt nordiske løsninger i forhold til at skabe verdens mest bæredygtige og integrerede region.