Nordisk energisamarbejde styrker forsyningssikkerheden
Som formandskabsland for Nordisk Ministerråd var Island i dag vært for mødet mellem de nordiske energiministre i Reykjavik. Her kom ministrene med en ny erklæring på energiområdet, der skal styrke det nordiske samarbejde og bidrage til Nordisk Ministerråds Vision 2030 og målsætningen om at blive verdens mest integrerede og bæredygtige region.
- Et skiftende verdensbillede i tider med konflikter og klimaændringer har kastet et nyt lys over energisikkerheden og dens betydning for Norden. En af de største udfordringer, Island og Norden står over for i dag, er at sikre en tilstrækkelig forsyning af grøn fornybar energi til overkommelige priser for boliger og virksomheder i landet. I samarbejde med de øvrige nordiske lande vil Island kæmpe med denne udfordring i de kommende år. Forudsætningen for at Norden kan nå sine ambitiøse klimamål og målet om grøn omstilling er en øget elproduktion. Med fortsat samarbejde er Norden i stand til at lede inden for nye energiteknologier og innovation på energi- og klimaområdet. De nordiske lande har et enormt potentiale for øget elproduktion gennem vindenergi, CO2-opsamling og elektrisk brændstof, lyder det fra Guðlaugur Þór Þórðarson, Minister for miljø, energi og klima.
Sikker energiforsyning
Baggrunden for erklæringen er den aktuelle situation, som Norden befinder sig i. Den sikkerhedspolitiske situation i Nordens nærområde har skabt udfordringer for energiforsyningen. Sammen er de nordiske lande kommet godt igennem krisen. Dog har sidste vinters høje energipriser for virksomheder og borgere tydeliggjort vigtigheden af, at Norden ikke skal være afhængig af fossil energi fra regimer, der ikke kan stoles på. Også klimakrisen står centralt – netop tydeliggjort med ekstremvejr i Norden og resten af vejret. Herunder usædvanlig voldsom regn og storm i nord og knastørt i syd.
Med fortsat samarbejde er Norden i stand til at lede inden for nye energiteknologier og innovation på energi- og klimaområdet.
Markant grøn energiomstilling
For at imødegå de aktuelle udfordringer og levere på ambitionen om at blive verdens mest integrerede og bæredygtige region ønsker de nordiske energiministre at styrke samarbejdet om forsyningssikkerheden samt udvide og kombinere de vedvarende energikilder som sol, vind og vand med geotermi, biomasse og anden planlægningsbar elproduktion. Her er energiministrene bl.a. optaget af det potentiale, der ligger i havbaseret vind i både Nordatlanten, Nordsøen, Østersøen og Barentshavet.
Hydrogen og andre nye teknologier er vigtige
Ikke alt energiforbrug kan elektrificeres. Derfor ønsker energiministrene ligeledes at udvide arbejdet med nye teknologier inden for hydrogen, ammoniak og elektrobrændsler.
- Sammen har vi den kritiske forsknings- og innovationsmasse som skal til for at Norden kan være blandt de ledende i udviklingen af de nye teknologier, lyder det fra de nordiske energiministre.
Den geopolitiske situation efter den Russiske invasion i Ukraine har understreget betydningen af en stabil energiforsyning til rimelige priser. Samtidigt har sommerens mange alvorlige vejrbegivenheder rundt om i verden, og også her i Norden, endnu en gang understreget, behovet for en markant grøn omstilling af vores samfund. De nordiske lande har alle ambitiøse klimamål. En energiomstilling er helt nødvendig for at leve op til disse og kan samtidigt styrke forsyningssikkerheden. Det nordiske samarbejde har i disse krisesituationer bekræftet sin betydning og sin styrke.
Vi de nordiske energiministre har på vores møde i Reykjavik drøftet:
- Hvordan vi kan bruge erfaringerne fra krisen til en styrket energiforsyning og grøn omstilling af de nordiske lande. Der er vigtig læring fra den periode vi har gået igennem, så krisen kan bruges som løftestang for ny udvikling, samtidigt med at vi tager vare på forbrugerne gennem omstillingen. Den nordiske regions sammenhængskraft er vigtig, især med øje for fortsat at sikre forsyningssikkerheden.
- Den sikkerhedspolitiske situation og efterfølgende knaphed på energimarkedet har tydeliggjort styrker og svagheder ved de europæiske elmarkeder og energisystemer. Priserne steg som følge av knaphed på energi. I alle landene så vi, hvordan der sidste vinter blev sparet mærkbart på energien. Et velfungerende elmarked, energieffektiviseringer og fleksibelt forbrug bidrager til forsyningssikkerhed. Der er igangsat et fælles projekt, som vil sikre erfaringsudveksling.
- En afgørende forudsætning for energiomstillingen og vejen mod klimamålene og uafhængighed af import er en øget elektrificering. Øget elproduktionen indenfor Norden er en opgave for de enkelte lande, som har forskellige naturressourcer og vælger forskellige energimix, men Norden er tæt sammenkoblet, så et stærkt nordisk samarbejde, styrker både omstillingen, forsyningssikkerhed og muligheden for at holde omkostningerne lave. Vedvarende/fornybar energi fra sol og vind udbygges kraftigt i de kommende år og skal sampasses med vandkraft, geotermi, biomasse og anden planlægningsbar elproduktion, så vi sikrer et både stabilt og omkostningseffektivt energisystem med et velfungerende elmarked.
- Havbaseret vindkraft (havvind) har potentiale til at forøge produktionen af fornybar elektricitet betydeligt. For de nordiske lande kan både Nordatlanten, Nordsøen, Østersøen og Barentshavet bidrage med områder, der er særligt gunstige for udbygning. Samarbejde kan bidrage til at udnytte det store potentiale, herunder samarbejde om infrastruktur, samt hensyn til miljø, biodiversitet, folkelig accept og sikkerhed, hvor fælles vidensopbygning kan understøtte gode løsninger.
- Ikke alt energiforbrug kan elektrificeres, og derfor er arbejdet med hydrogen, ammoniak og elektrobrændsler vigtigt. Disse nye teknologier vil muliggøre grøn omstilling af de sektorer hvor det er svært at elektrificere direkte. De nordiske lande har også gode forudsætninger for at opnå negative kuldioxidudslip ved CCS. Sammen har vi den kritiske forsknings- og innovationsmasse som skal til for at Norden kan være blandt de ledende i udviklingen af de nye teknologier og mindske importafhængigheden for fossile brændsler. Særligt indenfor Hydrogen ser vi store potentialer i nordisk samarbejde, og har igangsat fælles aktiviteter for at understøtte den nordiske styrkeposition.
Som nordiske energiministre vil vi fortsætte det stærke nordiske energisamarbejde frem imod 2030.
