Dette innholdet er ikke tilgjengelig på språket du har valgt. Vi viser det på Dansk.

Hvordan melder jeg flytning til Grønland?

Hvordan melder jeg tilflytning til Grønland?
Er du dansker kan du indgive en elektronisk flytteanmeldelse, mens øvrige nordiske statsborgere skal meddele tilflytning med en indvandringsblanket ved personligt fremmøde. Læs mere her.

Som statsborger i et nordisk land har du kun pligt til at anmelde tilflytning til Grønland, hvis du skal opholde dig her mere end 6 måneder. Men du har ret til at blive registreret som indrejst og få et personnummer, hvis du ved at dit ophold skal vare over 3 måneder og du har bopæl eller fast opholdssted i Grønland.

Hvis du skal være i Grønland længere end 6 måneder, skal du senest 5 dage efter ankomst meddele din indvandring til Grønland til din bopælskommune.

Hvordan gør jeg?

Du meddeler din tilflytning i det lokale borgerservicecenter eller bygdekontor ved personligt fremmøde, hvor du udfylder en Indvandringsblanket. Du finder kontaktoplysninger til de grønlandske kommuner på www.sullissivik.gl, som er Grønlands samlede indgang til de offentlige myndigheder.

Hvad skal jeg have med og hvad skal jeg oplyse?

  • Du skal tage pas med til Borgerservice.
  • Du skal oplyse dit personnummer i det land du flytter fra.
  • Du skal oplyse den adresse du flytter fra.
  • Du skal oplyse din adresse i Grønland.

Du bliver herefter optaget i det Centrale Personregister, da det grønlandske folkeregister administreres via det danske system. Læs mere om Folkeregistrering i Grønland ved at følge link nederst.

Det kan være en god ide at få en bopælsattest, der fungerer som dokumentation for hvem du er og hvor du bor.

Læs mere om bopælsattesten og hvornår du skal bruge den ved at følge link nederst.

Jeg er dansker

Er du tilflytter fra Danmark og har dansk personnummer i forvejen skal du aflevere en Flytteanmeldelse senest 5 dage efter du er flyttet til Grønland.

Har du NemID, kan du melde flytning online på sullissivik, som er den samlede indgang til de offentlige myndigheder i Grønland. Bemærk at Sullissivik kun opererer på hhv. dansk og grønlandsk . 

Her kan du også få en bopælsattest, når du er registreret som tilflyttet. Læs mere om bopælsattesten og hvornår du har brug for den ved at følge link nederst.

Har du ikke NemID, skal du aflevere en udfyldt flytteanmeldelse til det lokale borgerservicecenter på kommunekontoret eller bygdekontor, der hvor du er flyttet til.

Det er gratis at lave en flytteanmeldelse.

Husk at den skal afleveres til kommunen senest 5 dage efter tilflytning.

Flytteanmeldelsen kan også omfatte de medlemmer af husstanden, som samtidigt tilflytter sammen med dig, og også opfylder betingelserne for tilmelding (ægtefælle, samlever, børn m.v.)

 

Jeg er tilflytter fra ikke-nordisk land

Du skal melde flytning hos din tilflytterkommune. Når du ikke er nordisk statsborger, skal du have opholdstilladelse i overensstemmelse med udlændingeloven eller have bevis fra myndighederne på, at du er fritaget for opholdstilladelse. Se artiklen arbejds- og opholdstilladelse i Grønland  

Den danske Udlændingestyrelse kan vejlede om opholds- og arbejdstilladelser for tredjelandsborgere samt ægtefælle-, familiesammenføring og tidsubegrænset ophold

Hvilke betingelser skal du opfylde for at arbejde i Grønland? Visse erhverv kræver en særlig tilladelse, læs mere under:

Kontakt myndighed
Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.

Info Norden er Nordisk ministerråds informasjonstjeneste. Vi viser vei til deg som vil flytte, jobbe, studere, søke støtte eller starte bedrift i Norden.